Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsthings Tider[1] og valgte deres Gravsteder i Domkirken. Snapsthinget eller, som
det fra først af kaldtes, Snapslandsthing, der var den ældre Benævnelse paa det første
og fornemste Landsthing efter Juul og den dermed forbundne Omsætningstermin[2],
var af største Vigtighed for Viborg; det var Pengeomsætningsterminen for Jylland,
der holdtes een Gang om Aaret, først i Januar, men siden rykkedes længere ind i
Aaret, tilsidst til Juul, og som samlede en stor Mængde i Mennesker i Viborg, ikke
blot af Provindsens Befolkning, men endogsaa Udlændinge, hvilket var en væsentlig
Indtægtskilde for Byen. Men i den nævnte Periode begyndte dog allerede Viborgs
Tilbagegang, hvortil kunne paavises flere Aarsager. Først et Par betydelige
Ildebrande, den 16de Mai 1567 og 27de April 1615, som lagde store Partier af Byen i
Aske og forarmede mange Familier, hvorfor der begge Gange maatte tilstaaes de Skadelidte
flere Lettelser; dernæst og fornemmelig Krigens tunge Tryk, da Viborg, under den
tre Gange med korte Mellemrum gjentagne Invasion i Jylland i det 17de Aarhundrede
af Landets Fjender, i længere Tidsrum holdtes besat af fjendtlige Tropper og var
sammes sædvanlige Hovedkvarteer, først 1627 af de Keiserlige under Tilly, Schlick og
Camillo Strozzi, derpaa 1644—45 af de Svenske under Gustav Horn, Helmuth Wrangel
og Torstenson, og endelig 1657—58 af de Samme under Generalmajor Hans Beddeker.
Da Fjenderne sidste Gang havde forladt Byen, blev den besat af „Venner”,
Brandenborgere, Keiserlige, Polakker o. fl., der som Hjælpetropper vare komne herind i Landet,
men forøvrigt i Henseende til Udsugelser neppe stode tilbage for hine; „den store Kurfyrste”
og den berømte keiserlige General Montecuculi residerede saaledes i nogen Tid
i Viborg. „Byens Tab ved at huse og bespise i lang Tid baade Venner og Fjender
har upaatvivlelig været meget betydeligt; dog er det rimeligt, at Voldsomhederne mod
de enkelte Indbyggere har været færre, eftersom Hovedkvarteret var her; Communen
maatte for at rede sig ud as sin Gjæld fra Feidetiden sælge adskillige af sine
Eiendomme og optage Laan.” 1659 eller 1660 holdt Jyllands Adel sit sidste Møde i
Viborg; i sidftnævnte Aar foregik, som bekjendt, den mærkelige Statsomvæltning, hvorved
Adelens Magt blev knækket, ligesom tidligere Geistlighedens ved Reformationens
Indførelse; ogsaa derved leed Viborg betydeligt Skaar i sin Velstand, thi Adelens
Sammenkomster havde jo været en vigtig Indtægtskilde for Byens Næringsdrivende[3], hvorfor
D. Atl. (lV. S. 595) ogsaa antager, „at Viborg før Souverainiteten skal have langt
overgaaet de andre jydske Kjøbstæder baade i Formue og Indbyggernes Antal”; men
den var dog, som sagt, allerede dengang begyndt at gaae tilbage. Den 18de April
1667 blev atter en Deel af Byen ødelagt ved Ildebrand, og i Aarene 1676—79 under
den skaanske Krig skal Byens Tilstand have været saa slet, at Gaardene, hvoraf mange
stode ledige og vare øde, solgtes for en Trediedeel af Tagstenenes Værdi, og alligevel,
hvad der vel maa kaldes en medvirkende Aarsag til Elendigheden, maatte Byen betale
6000 Rd i Krigsstyr. Men hvad der endmere bragte Byen i en sørgelig Tilstand,
var dog den store Ildebrand, som udbrød Tirsdagen den 25de Juni 1726 Kl. 4
Eftermiddag (2 Aar før den store Ildebrand i Kjøbenhavn) hos en Handlende paa
Hjultorvet og som først standsedes Natten mellem den 26de og 27de Juni efter at have
lagt den større Halvdeel af Byen i Aske med de to af dens tre Kirker, Domkirken og
Sortebrødrekirke, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløi as Hospitalet, og gjort over
200 Familier, deriblandt næsten alle Byens Embedsmænd og de anseeligste Borgere,
Huusvilde, hvorved mange tidligere velhavende Familier nu sank i fuldkommen Armod.
Til Byens Gjenopbyggelse blev udskrevet en Skat over hele Danmark og Norge paa
52,700 Rd.; begge Kirkerne og de andre offentlige Bygninger bleve opførte af en
Bygmester fra Altona, Kammerraad Stallknecht, for henved 38,000 Rd.; men af de private
Brandlidte maatte mange undlade at bygge, hvorfor endnu adskillige Pladser henligge
ubebyggede. Ved Folketællingen 1769 var Viborg, som Indbyggerantal af kun lidet over 2000
og til at være den svagest befolkede af alle Stiftsstæder, medens den i Omfang var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
