Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asser i Lund, som døde paa en Pilegrimsreise i det hellige Land 1153 og blev
begravet i Paternosterkirken i Jernsalem, den lærde og fromme forhenværende Abbed i
Øm Kloster og af sin Deelagtighed i Jydske Lov bekjendte Gunner († 25de August
1251, 100 Aar gammel, paa Asmildgaard), den Kong Erik af Pommern hengivne
Normand Thorlak, der senere som Biskop i Bergen blev dræbt i Hanseaternes Oprør
1455, hans Efterfølger, den lærde Jurist og bekjendte Statsmand Dr. jur. Knud
Mikkelsen, som jevnlig brugtes af Kong Christian I. i vigtige diplomatiske
Forhandlinger og̉ paa Gesandtskabsreiser, og endelig den sidste, Jørgen Friis, hvis Forsøg
paa at opretholde Katholicismens faldefærdige Bygning strandede paa Viborgs Borgeres
kraftige Modstand, og hvis Fald som Kirkefyrste Reformationens endelige Indførelse
medførte 1536.
Som Viborg i Oldtiden var Hedenskabets og i Middelalderen den katholske Culturs
Hovedsæde i Jylland, saaledes skulde denne By nemlig ogsaa blive Vuggen for
den forbedrede Kirkelære og Gudsdyrkelse i vort Fædreland. I Viborg var det, at
Kampen for den aandelige Frihed i Danmark skulde begynde og vinde sine første
Seire, og i den Henseende er Byen især bleven navnkundig. „Her, hvor den
papistiske Overtro herskede i al sin Vælde, fremtraadte ogsaa de falske Lærdomme med
den største Dristighed, saa at der kun behøvedes et kraftigt Vindpust for at bringe
den længe ulmende Glød i Flamme”. Og dette Vindpust kom fra en fyensk Bondesøn T
Hans Tausen, som sjelden begavet og fra sin første Ungdom oplært i boglige
Kunster, paa en Tid, da der overalt var Gjæring i Gemytterne, er bleven
„Danmarks Luther”, idet han med Luthers Frimodighed og Frygtløshed optraadte i
denne By som den første evangeliske Prædikant. Vel var det den tilfældige
Omstændighed, at den unge Munk i Antvorskov-Kloster af sin Prior blev sendt til det
viborgske Johanniterkloster for at holdes i Forvaring af dets Prior Peder Jensen, som
nærmest foranledigede, at Viborg blev den første protestantiske By i Danmark;
men en stor Deel af Æren tilkommer dog Viborgs Borgere paa Grund af
deres store Modtagelighed for Evangeliet og den Enighed og Kraft, hvormed de, endog
med Vaaben i Hænder, beskyttede deres Prædikant mod Biskop Jørgen Friis og hans
væbnede Skarer. De Steder i Viborg, hvor Tausen efterhaanden prædikede, vare
Johanniterklostrets Kirke, St. Hans Sognekirke, og da denne ikke kunde rumme hans
talrige Tilhørere, tilsidst Graabrødrekirken, hvor Munkene bleve saaledes fortrængte, at
de i det sidste Aar før deres Udjagelse af Klostret maatte holde Gudstjeneste i et lille
Capel i Kirkens Omgang [1]. Hans Virksomhed begynder
i Aaret 1525; allerede i October det næste Aar udstedte Kong Frederik I. et Beskjærmelsesbrev
for den evangeliske Prædikant og udnævnte ham til sin Capellan, dog med Tilladelse og Befaling
til indtil videre at prædike i Viborg, og i Sommeren 1529 blev han kaldet til Præst ved Nicolai
Kirke i Kjøbenhavn, men havde, inden han forlod Viborg, den Glæde, at see Reformationen
almindelig antagen i denne By, de gamle katholske Afgudstempler nedbrudte og
Klosterkirkerne forvandlede til evangeliske Sognekirker. Aaret efterat Tausen havde forladt
Viborg satte de lutherske Præster endog Byens katholske Præsteskab i Ban, og Borgerne
bemægtigede sig Domkirken og bortjoge dens Præster. J den under Navnet Grevens Feide
bekjendte Successions- og Borgerkrig efter Frederik I.’s Død har Viborg, hvis Indbyggere
aldrig pleiede at holde sig tilbage ved slige Leiligheder, upaatvivlelig ogsaa deeltaget i den
almindelige Reisning af Jyderne ved Skipper Clement og hyldet den afsatte Konge, ligesom
det ogsaa var i Viborg, at bemeldte Oprørsstifter tilligemed hans Tilhænger Adelsmanden
Jens Hvas til Kaas i Salling blev henrettet paa Gammeltorv 1536, efterat de ved Viborg
Landsthing vare dømte fra Livet. I Tidsrummet fra Reformationen til Souverainitetens
Indførelse opholdt Kongerne sig, ligesom i Middelalderen, ofte i Viborg, og
navnlig Christian III. holdt ofte Retterthing der; de udvalgte Thronfølgere vedbleve at
hyldes i Jyllands gamle Hovedstad — i Anledning af Christian IV.’s Hylding fik
Byen, som ovenfor anført, sit store Torv (Nytorv) — og den var i denne
Adelsaristokratiets Periode Samlingsstedet for den mægtige jydske Adel, som her
holdt aarlige Sammenkomster for at forhandle om Standens Tarv, om Privilegiernes
Overholdelse og Bilæggelse af opkomne Tvistigheder, til hvilke Forsamlinger den havde
sin egen Gaard, kaldet „Adelens Gaard”, ligesom ogsaa mange Adelsmænd havde
Eiendomsgaarde i Byen, hvor de opholdt sig fornemmelig paa Snapsthings og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
