Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indbyggere: 745. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Bruunshaab
Klædefabrik beskjæftiges 100 Arbeidere, der forarbeide c. 1200 Stykker
Klæde aarlig.
Sognet hører under Sønderlyng, Middelsom og en Deel af Hovlbjerg
Herreders Jurisdiction (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistrict;
5te Bgkds. 5te Udskrivningskreds 97de Lægd. I Forening med Tapdrup
Sogn danner Sognet een Commune. Kirken tilhører Eieren af
Hovedgaarden Asmildkloster. Asmild og Tapdrup Sogne eie tilsammen en
Legatcapital paa 3610 Rd.
Hovedgaarden Asmildkloster, i gamle Documenter ogsaa kaldet Asmiald-,
Asmind- og Asmund-Kloster, ligger paa den østre Side af Viborg-Sø. Det har
tidligere været et Nonnekloster af Augustinerordenen, der under Navn af
St. Margrete-Kloster skal være anlagt i Viborg omtrent 1180 og oprindelig stod i Forbindelse med
St. Marie Kannikekloster af samme Orden; men da Forholdet snart blev for inderligt,
forflyttede Biskoppen, som det i D. Atl. hedder: „for adskillige Aarsagers Skyld”,
Nonneklostret omtrent 1163 til Asmild. Ifølge forskjellige Pavebuller fra 1164, 1180
og 1257 (hvilke Aarstal Daugaard i sin Klosterhistorte dog paaviser at være tvivlsomme),
Domcapitlet i Viborg. Biskop Gunner, der er bekjendt som Medforfatter af jydske Lov,
skjænkede ogsaa dette Kloster fortrinlig Omhu og opholdt sig som oftest paa en i
Nærheden af Klostret beliggende Gaard, rimeligviis dets Avlsgaard, Asmildgaard kaldet,
hvoraf Rudera endnu sees paa Asmildklosters Mark c. 200 Favne øst for Kirken; det
fremhæves derhos i hans Levnedsbeskrivelse (meddeelt i Øm Klosters Historie i Scr.
rer. Dan. V.), at han her førte et gjæstfrit Huus, og paa denne Gaard døde han
99 Aar gammle St. Genesii Dag den 25de August 1251, efterat have beklædt
Bispestolen i 30 Aar. Asmildkloster er formodentlig ogsaa blandt de Klostre, der have
nydt godt as den i Suhms Danmarks Historie X., S. 995 omtalte Fru Gro’s
Gavmildhed, thi i hendes Testament 1268 betænkes blandt de der nævnte 37 Klostre
ogsaa „Hasmönd ultra stagnums, hvilket neppe kan være andet end Asmild. Som
ovenfor meddeelt, var Overtilsynet med Klostret ved pavelige Buller overdraget Provsten
og Domcapitlet i Viborg: heri skete vistnok imidlertid en Forandring, idet Biskopperne,
navnlig fra 1330, da de toge deres Residents paa Kannikeklostret i Viborg, tillige
tilegnede sig et Herredømme over Klostret i Asmild, der ikke tilkom dem, og som endelig
bragte Biskop Knud af Viborg til 1456 at tage et Thingsvidne paa Asmild Birkething
Fredagen efter Kyndelmisse, at Asmild Gods i 100 Aar og længere ikke havde
tilhørt nogen Anden end Viborg Bispedom og Klosterjomfruerne; 8 gode Dannemænd
sandede paa deres Sjæl og Sanden, at de aldrig havde hørt anderledes. Klostret havde
iøvrigt sit eget Birk og bestyredes af en Prior, af hvilke Arnfast nævnes 1175, og af
en Priorinde, blandt hvilke nævnes Fru Else Svensdatter 1450 og Fru Maren
Lauridsdatter 1530, der har udstedt et Skjøde paa en Gaard i Viborg til Magister
Christian Hvid, som af Kong Frederik I. fik Stadfæstelse herpaa. Efter Reformationen
blev Klostret seculariseret og gjort til et kongeligt Lehn, hvormed siden som oftest den
ældste Landsdommer i Nørre-Jylland pro officio var forlehnet indtil 1671, dog at
Lehnsmanden skulde underholde Nonnerne, saalænge de levede. Den første Lehnsmand,
vi saaledes finde III. 1538. Siden havde den afsatte børglumske Biskop Styge Krumpen
paa Livstid as Kongen dette Kloster, hvor han døde 1551 og blev vegravet i Mariager
Kirke. Samme Aar blev Axel Juul til Villestrup forlehnet med Asmildkloster og
Asmild-Gaard med den Avl, som Biskop Styge Krumpen dertil brugte, med saa Skjel,
at han skulde være Landsdommer i Nørre-Jylland 1561 forlehnede Kong Frederik II.
sin Fru Moders Hofmesterinde Fru Anna Glob, Jørgen Urnes Enke, med Asmild-Kloster
og Gaard med Ladegaard og al Avlen. Af de følgende Lehnsmænd nævnes
Peder Munk, siden Rigs-Admiral, efter ham 1597 Landsdommer Mogens Juul til
Pallisbjerg, og i Aaret 1608 var Enevold Kruse til Vingegaard, Landsdommer i
Nørre-Jylland, forlehnet med Klostret. 1622 var Niels Krag til Trudsholm
Landsdommer og Befalingsmand paa Asmildkloster; han var siden
Cancelliraad og Landsdommer, og tilkjøbte sig 1671 af Kong Christian V.
Asmild-kloster og St. Hans Klosterhave med et Huus i Viborg. Efter ham sik hans Søn
Justitsraad og Landsdommer Hans Lange Gaarden og Godset 1694 ved Skjøde fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
