Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de øvrige Arvinger. Hans Lange døde 1711, hvorefter hans Enke Charlotte Amalie
Gyldensparre, efter at have opbygget Gaarden efter Branden 1713, besad Gaard og
Gods til omtrent 1740, da det overdroges til hendes Svigersøn Capt. Johan Braem,
der har gjort sig meget fortjent af Asmild og Tapdrup Sognes Skole- og Fattigvæsen,
hvortil han ved sit Testament har legeret temmelig Betydeligt. Braem døde
barnløs 1790, men havde allerede 1787 solgt Gaard og Gods til Cancelliraad Skou
til Randrup for 30,000 Rd. Skou beholdt Eiendommeu til 1804, da han, efter at
have forbeholdt sig den paa Asmildklosters Hovedgaardsgrund liggende Rindsholms
Skov og Kro, solgte Asmildkloster Hovedgaard, Skovsgaard Ladegaard samt
underliggende Bøndergods til Provst Zahrtmann og Kammerraad Tetens; i 1791 havde
Cancelliraad Skou med kongelig Tilladelse bortsolgt c. 3½ Td. gl.
Hovedgaards-Hartkorn paa Viborg Byes Mark, mod at Asmildkloster fremdeles skulde bære Skatterne,
og dette finder endnu den Dag idag Sted. Zahrtmann og Tetens beholdt imidlertid
kun Gaarden i et Par Maaneder, og solgte allerede Gaarden og noget af Godset i
December 1804 til Landsdommer Henrik Muhle Hoff, der frasolgte Godset og i 1807
Skovsgaard Ladegaard til en Erhardi. Hoff fik Bevilling paa Anlæget af en Vase
og Flydefærge over Viborg-Sø, men fik ikke dette Anlæg færdigt, da han gik fallit,
hvorefter Asmild-Kloster, Søndermølle og Aalemølle samt Asmild Sogns Kirketiende
solgtes ved Auction for 37,000 Rd. til Justitsraad B. Bruun, Kjøbmand i Fredericia,
der anlagde Broen over Viborg-Sø, og 1814 og 1815 fik Bevilling til Opkrævning
af Bropenge. Bruun omhyggede i 1812 og 1825 Borggaardens vestlige og sydlige
Længe af Grundmuur, og anlagde for største Delen den til Gaarden hørende smukke
Have. Han døde 1828 og hans Enke besad Gaarden til sin Død 1831, hvorefter
Asmildkloster og Kirketienden udlagdes i Arv til Conferentsraad, Høiesteretsassessor
Peter Daniel Bruun, medens Aale- og Sønder-Møller tilfaldt Broderen
Johannes J. Bruun, der i Aalemølle allerede 1821 havde anlagt en Klædefabrik, som
havde faaet Navn af Bruunshaab. Conferentsraad Bruun har meget forbedret
Gaarden og i 1857 tilbagekjøbt Søndermølle og Rindsholm. Asmildkloster tilhører
nu Hr. G. Bruun.
Kirken, der er den fjerde Fløi af Borggaarden, er den eneste tiloversblevne
Bygning af det gamle Kloster. Den er temmelig høi, med Bræddeloft, og er vistnok
Hovedskibet af den gamle Klosterkirke; idetmindste sees tydelige Spor saavel mod Nord ·
ud mod Kirkegaarden, som mod Syd ind mod Borggaarden af Sideskibe, ligesom
der ogsaa paa Kirkegaarden er fundet Fundaiuenter af disse; muligt ogsaa, at
Udbygningen mod Nord har indeholdt Capeller og den mod Syd Klostergangen. Til
hvilket Brug disse Udbygninger imidlertid have været anvendte, er vanskeligt at
afgjøre med Bestemthed; men sikkert er det, at der har existeret saadanne, thi Pillerne,
der have skilt dem fra Hovedkirken, staae tydeligt endnu. Kirken, der synes at være
bygget i 2 eller 3 Gange (den sydlige Sidemuur i Skibet først og i en tidligere Tid,
da der er anvendt Fraadsteen og tilhugne Kampesteen paa flere Steder, medens den
øvrige Kirke er heel Muursteen). Af Ydermuren er den nordlige bedst bevaret med
sine runde Buer og Vinduer. Kirken har en Prædikestol og en Altertavle af
Billedskjærerarbeide, hvilke begge ere stærkt forgyldte og skjænkede Kirken 1622 af den
daværende Lehnsmand Niels Krag og Hustru Juthe Høg; Døbefonten er fra den katholske
Tid, hvorimod den øvrige Udstyring og· Oppudsning skyldes den Langeske og Braemske
Familie, hvis Vaabner ogsaa findes flere Steder 1 Kirken; fra den første hidrører
saaledes de 9 oldenhorgske Kongers Portraiter omkring Pulpituret, ligesom ogsaa Kalk,
Disk og Oblatæske ere skjænkede af denne Familie 1671 og 1691. Af Begravelser
findes den Braemske, for hvis Vedligeholdelse der er tillagt Kirkeeieren Asmild Sogns
halve Kongetiende, ligesom den anden Halvdeel oppebæres af Sognepræsten for at
have Opsigt med Begravelsen. Kirken har et lille Taarn, hvori hænge 2 Klokken
Endnu maa bemærkes, at der i denne Kirke findes et Portrait af en Præst, der siges
at være Hans Tausen, skjænket til den i den forrige Besidders Tid.
Paa Kirkegaarden findes den Bruunske Familiebegravelse, hvori blandt Andre
hvile Brødrene Joh. J. Bruun, Eier af Klædefahriken Bruunshaab († 1836), og
Høiesteretsassessor P. D. Bruun, Eier af Asmildkloster († 1864).
Tapdrup Sogn, ligesom Asmild Annex til Domsognet i Viborg
Kjøbstad, omgivet af Asmild og Rødding Sogne samt Sønderlyng og
Middelsom Herreder. Kirken, s. v. i Sognet, ¾ M. ø. for Viborg.
Arealet, 2267 Tdr. Land, hvoraf 22 Tdr. Land Fredskov, er noget bakket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
