Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
By for der at overnatte, blev Kongen St. Ceciliae Nat den 22de November 1286
overfaldet og myrdet af de sammensvorne Adelsmænds Udsendinge (see Julius Martensen:
Erik Glipping og Marsk Stig i hist. Tidsskrift, fjerde Række IV. 105), hvem
Kongens egen Kammersvend Rane Jonsen viste Vei til sin sovende Herre. Efter
samtidige Krøniker skulle Morderne have bibragt ham 56 dødelige Saar. Om Danmarks
Konges ynkelige Drab i en Lade paa den eensomme Hede indsletter den gamle Kæmpevise,
der beskriver Mordet, disse Situationen eiendommeligt skildrende Stropher:
„Viben vil varge for hver den Sted,
om udi Marken mon staae,
Hun kan ikke værge den lille Tue,
Som hun skal bygge paa.“
Kongens Lig blev ført til Viborg og begravet der i Domkirken bag Alteret ovenover
Kryptkirken, i hvilken der daglig holdtes en Morgengudstjeneste under Navn af
„Vaadesang” for den myrdede Konge lige til 1630; Graven blev aldeles ødelagt ved Kirkens
og Byens Brand (jfr. Viborg Domkirke).
Finderup Kirkes Alter skal efter en Beretning i D. Atl. IV., S. 647, staae paa
det Sted, hvor den afbrændte Kirke-Lade var, i hvilken Kongen blev myrdet.
Adskilligt kunde synes at tale herfor; men det Factum, at det Capel i Finderup By, som
blev nedbrudt ifølge Kongebrev af 1551, var bygget af brændte Steen, viser temmelig
afgjort, at vi her have det Capel, der efter Kongemordet — rimeligviis allerede 1287 —
blev opfort paa Kirke-Ladens Plads, for der at læse Sjælemesse for den myrdede
Konge. Det er nemlig i den nyeste Tid godtgjort, at Brugen af brændte Teglsteen til
Bygninger først i Løbet af det 13de Aarhundrede fandt Indgang i Jylland, hvorfor
det ingenlunde kan antages, at Sognekirken i Finderup, der vel maa hidrøre fra det
13de Aarhundredes Begyndelse, skulde være bleven opført af et endnu dengang saa
sjældent Materiale istedetfor af de Kampestene, der i rigelig Mængde findes i Sognet.
Af hiint nedbrudte Capel er nu kun nogle enkelte velbrændte Steen tilovers, som
opbevares i Finderup Kirke; i de sidste Aar ere ogsaa Grundstenene optagne, og snart vil
vel hele Pladsen blive jævnet af Ploven, hvis der ikke tages Forholdsregler derimod.
Endnu angiver Jordforhøiningen den nedbrudte Kirkes Udstrækning og betegner
saaledes for den Fremmede det Sted, hvor Kirke-Laden stod, og hvor Kongemordet skete.
Den nuværende Finderup Kirke er bygget as utilhugne Kampesteen med Undtagelse af
den af Kammerherre Schinkel i Slutningen af forrige Aarhundrede opførte vestre
Deel af Skibet med et smalt Taarn samt Vaabenhuset, der ere af Muursteen. Choret
var indtil 1862 adskilt fra Kirken ved en Muur og havde Indgang fra Kirkegaarden;
her hvilede Kammerherre Landsdommer Fred. Schinkel, død 29de December 1794,
med Frue Edel Helene Margrethe Schinkel, død 23de Juli 1790, et Par Børn,
døde som Smaa, og Schinkels Forældre, Amtmand over Vestervig og Dueholm Amter
Claus Chr. Schinkel, død l747, med Hustru. Det var for at faae Tilladelse til at
benytte Kirkens Chor som Begravelsescapel, at Schinkel, som anført under Hald,
udvidede Kirken og satte det lille Taarn derpaa. Da Schinkels eneste Datter
var død 1860 i en meget høi Alder, bleve samtlige Kister nedsatte i en fælles Grav
paa Kirkegaarden. Choret blev da atter bragt i Forbindelse med Kirken. Det er
hvælvet, den øvrige Kirke har fladt Loft. Halds berømteste Eier i den nyere Tid,
Geheimeraad Ove Høegh Guldberg († 1808), ligger begravet paa Kirkegaarden uden
noget Monument; kun en liden hvid Marmorsteen, der er indmuret i Finderup Kirke,
minder om denne i vor Historie og Literatur saa mærkelige Mand og om hans Hustru
ved den simple Indskrift „Blandt Kirkegaardens Døde hviler Ove Høegh Guldberg
ved sin Hustrues siden.”
Dollerup Sogn,
Annex til Finderup Sogn, omgivet af dette Sogn
og det andet Annexsogn, Ravnstrup, Viborg Kjøbstads Landdistrict, Lysgaard
og Fjends Herreder. Kirken, sydlig i Sognet, l½ M. s. s. v. for Viborg.
Arealet, 5412 Tdr. Land, hvoraf omtrent Halvdelen Hede, 185 Tdr. Land
Fredskov foruden betydelige Skovstrækninger, især af Eg, der ikke ere
Fredskov (Langskov, Ørnebjergskov og Indre-Ø Skov), bestaaer
af skarpe Jorder, der i Sognets sydlige Deel for største Delen ere
beklædte med Lyng. Terrainet er paa flere Steder meget couperet; navnlig
er Omegnen af Kirkebyen op mod Hald-Sø en af Rullesteenssandets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0516.html
