Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eiendommeligste Egne. Udsigterne fra Bakkerne henimod Viborg med denne
By i Baggrunden, Hald-Sø med de tilgræsende Skove og den hele
Søgruppe mod Nord, danner en skarp Modsætning mod Alhedens jevne
eensformige Slette, der tager sin Begyndelse ved Sognets sydlige Grændse.
Htk. 531/8 Tdr. A. og E. og 5 Tdr. Sksk.
I Sognet: Byen Dollerup med Kirke og Skole, Fallesgaarde,
3 Bøndergaarde, Planteurbolig, Nonbogaarde med Biskole,
Stanghedegaarde; Hovedgaarden Hald, af Htk. 24 5/6 Tdr. A. og E., 5 1/4
Tdr. Sksk» med ialt e. 2190 Tdr. L., hvoraf c. 500 Tdr. L. Ager, c. 50
Tdr. L. Eng, c. 800 Tdr. L. Skov og c. 800 Tdr. L. Hede (under dette
Areal ere indbefattede de tvende Skovfogedsteder ved Bøgeskoven og
Egeskoven, 2 Afbyggergaarde, som ere bortfæstede, og Bækkelund Mølle, hvis
Jorder drives under Hovedgaarden; en betydelig Deel af Hartkornet
hviler paa disse Steder; under Hald hører ogsaa Non Mølle og 5 Huse
samt Fiskeriet i Hald Sø); Non Vandmølle (og Stampemølle),
Bækkelund Vandmølle (Møllen drives ikke, nu Beværtningssted) og
Dollerup Vandmølle med Uldvæveri og Spinderi. Ialt i Sognet 17 Gaarde
og 34 Huse med Jord, hvoraf 4 G. og 29 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 391, hvis Hovederhverv er Jordbrug. Beboerne have
desuden Erhverv ved Skovarbeide og nogen Afsætning af Tørv og Lyng
til Viborg. Dollerup Mølle, der tillige er Valkemølle og Vatfabrik,
beskjæftiger aarlig c. 25 Arbeidere og forarbeider aarlig c. 100 á 120
Skpd. Uld.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet;
5te Bgds. 5te Udskrivningskreds 141de Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne. Sognet har et Legat „til Consul Jensens Erindring”,
stort 400 Rd., hvoraf Renten aarlig uddeles til 2 Huusarme.
Dollerup Kirke, opført af hugne Kampesteen (eet af de oprindelige gamle
rundbuede Vinduer er endnu bevaret), er uden Taarn, med Bjælkeloft. Paa de to øverste
Skolestader er anbragt et adeligt Vaaben med Aarstallet 1572 og Navnet Corfits
Viffert, der dengang var Lehnsmand paa Hald.
Paa Vestsiden af den langstrakte Hald-Sø, hvis Bredder omgives af høie Lyngbakker,
omtrent en Miil sydvest for Viborg, ligger Herregaarden Hald paa en mod
Søen nedskraanende Banke og lige overfor en i samme udstydende, med Bøgeskov
beklædt Halvø. Syd for Gaarden findes paa et Næs i Søen Spor af et gammelt Voldsted;
dette skal Værk det ældste Hald, som ommeldes i Kjæmpevisen: „De vare sju og sjusindstyve,
det de droge ud fra Hald” og som Sagnet gjør til Sæde for Aage og Ebbe,
Longobardernes Anførere, før de droge ud af Landet formedelst Hungersnøden under Kong
Snø. Det turde dog maaskee være rigtigere at antage, at „Hald” i Visen kun er et
Fællesnavn og at vi i den sydlige Borgplads i Hald Sø have for os Levningerne af
den stærke Borg, der i Midten af det 14de Aarhundrede tilhørte den djærve Ridder
Niels Bugge, en af Anførerne for den jydske Adels Opstand mod Kong Valdemar
Atterdag. Ridder Bugge udholdt her 1355 en Beleiring af Kongens Tropper. Paa
Tilbagereisen fra et forgjæves afholdt Forligsmøde med Kongen i Slagelse blev Niels
Bugge dræbt tilligemed to andre jydske Adelsmænd i Middelfart af nogle af Byens
Fiskere i Begyndelsen af Aaret 1359 (jfr. 4de Bind, S. 52). Efter Niels Bugge
tilfaldt Hald hans Svigersøn Gotskalk Skarpenberg, som kort efter solgte Borgen til
Kong Valdemar; dog blev den ikke længe i Kronens Eie, thi Dronning Margrete
skjænkede 1393 Hald Slot og Gods til Viborg Bispestol, imod at der skulde holdes en
aarlig Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle, og paa den Betingelse, at Borgen
strax skulde nedbrydes og Materialet anvendes til Domkirkens Bygning. Ved denne
Gave havde Dronningen saaledes tillige den Hensigt at saae en af Landets stærkeste
Borge nedrevet; men dette synes dog kun tildeels at være opnaaet, thi man finder, at
Biskopperne efter at have taget Eiendommen i Besiddelse holdt deres Foged paa Hald
Slot, ligesom ogsaa navnlig de 3 sidste Biskopper jevnlig residerede der. Den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
