- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
466

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havredal med Skole og Kro, og Aarestrup, Ulvedal (1 Gaard og
1 Skovfogedbolig), Øster-Frederikshede eller Trehuse (2 Gaarde,
1 Boelsted og 2 Huse); i det nordre Sogn: Frederikshøi eller
Grønhøi med Skole og Kro, Beboelserne Vester-Frederikshøi eller
Resenfelde, Øster-Frederikshøi eller Sandkjærgaarde, Nørre-Frederikshøi
eller Tohuse, Sønder-Frederikshøi eller Firehuse, Benslehøi eller
Klemimellem. Jalt i Sognet 25 Gaarde,
30 Boelssteder og 66 Huse, alle med Jord, hvoraf 1 G., 10 Boelssteder
og 54 H. ere udflyttede.

Jndbyggere: 695. De ere Descendenter af de for omtrent 100 Aar
siden indkaldte tydske Colonister. Agerbrug er Hovederhvervet. Som
Huusflid drives Uldbinding. Nogle Huusmaend have Arbeide i
Plantagerne. Kartofler dyrkes i Mængde. Rug og Havre ere de fremherskende
Kornsorter. Heste holdes kun sjelden af andre end Præsten, hvorimod
alle Bønderne eller Colonisterne, som de kalde sig, ynde at drive deres
Jord ved Stude. En med danske Ord blandet Dialect af det tydske
Sprog tales endnu jevnligt mellem Beboerne, især i nordre Sogn af
ældre Folk, der dog alle forstaae Dansk. Kun undtagelsesviis indgaae de
Ægteskaber udenfor Sognet, hvorfor de mørkere tydske Physiognomier og
det livligere Temperament endnu adskille dem fra de omliggende Sognes
danske Jndbyggere. Colonistbyerne er opførte paa samme Maade som
Byerne ved Mainz, i snorlige Rækker. Hver Gaard bestaaer af et
Vaaningshuus og parallel med dette en Lade. Alt af Bindingsværk
og Muur.

Af Sognet hører den nordvestlige Deel under Nørlyng og Fjends
Herreders Jurisdiction (Viborg) og den sydostlige Deel (Havredal) under
Lysgaard, Hids og en Deel af Hovlbjerg Herreders Jurisdiction (Hørup),
Viborg Amtstue- og Lægedistrict; 3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds 64de
Lægd (søndre Sogn) og 142de Lægd (nordre Sogn). J Forening med
Annexsognet danner Sognet een Commune. 2 Sognefogeddistricter, Frederikshede
under Lysgaard Herred og Frederikshøi under Fjends Herred. Kirken
tilhører Staten.

„Jkke en eneste af Naturen dannet lille Bakke, ikke en Dal, ikke en vantreven Busk,
ikke et Vandsted viser sig! Alt er Hede, et uoverskueligt Lynghav paa denne jydske
Bjergslette, hvor Vinden øver sin hele, af Jntet standsede, af Intet brudte Magt; hvor
den fjerne Urfugl lader sin fremmedartede Stemme høre, den sørgelige pibende Hjeile
nysgjerrig strækker Halsen op over Lyngen, og ikkun en overordentlig Flok af Lærker
fylder Luften med en Glædessang over den uforstyrrede Ro, ret som for endnu mere
hos Jagttageren at forøge Længselen efter mere hyggelige Egne.” Disse mismodige
Ord ere tagne af de fornævnte af Pastor F. C. Carstens, i flere Aar Sognepræst til
Frederiks Kirke og Karup Menigheder, udgivne Bemærkninger over Alheden og dens
Colonier, og Udgiveren af nærværende Skrift, der flere Gange har besøgt Alheden,
maa indrømme, at de give en træffende Skildring af mangt et Punkt paa denne vide,
høitliggende Hedeflade. Det var til denne tørre, enhver oplivende Vandstrøm, ja endog
en Dams beskedne Vandspeil berøvede Slette, at man i Frederik V.’s Tid, omtrent
samtidig med, at Olavides coloniserede Sierra Morenas øde Bjergstrækninger og
Catharina II. Ruslands Stepper, førte henved 1000 fattige, ved Krigen hærjede
Indbyggere fra Bredderne af Rhin og Mainz. Her til Landet kom de første Colonister i
Aaret 1759 og 1760 de øvrige, talt 265 Familier med 965 Medlemmer; men flere
fandt sig snart misfornøiede, og nogle gik 1763 til Rusland, andre rendte 1765
tilbage til Tydskland; ikke faa af dette meget blandede Personale gjorde sig skyldige i
Opsætsighed o. Forbrydelser og maatte vandre til Viborg Tugthuus; 18 Familier flyttedes
til Randbøl Hede i Ribe og Veile Amt. Antallet af de tilbageværende Colonister
udgjorde saaledes i Aaret l768, efter Danske Atlas, 4de Bind, S. 513 ff., kun 49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free