Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familier med 241 Personer (efter Carstens’s Bemærkn. S. 58 dog kun 233), der vare
bosatte i de to først anlagte Byer paa Alheden, Havredal eller Frederikshede og
Grønhøi eller Frederikshøi, hvorfra de andre foranførte Steder senere ere udflyttede.
Folkemængden har vel siden været i stadig Tiltagen, medens Velstanden derimod ikke
synes samtidig at have gjort Fremskridt (see oftnævnte Skrift af Pastor Carstens).
Paa Alheden midt imellem de to oprindelige Colonier Frederikshede og Frederikshøi
opførtes Aar 1766 Frederiks Kirke, uden Taarn og Hvælvinger Ved samme bleve
tvende Colonigaarde anlagte. En lang Tid boede i hver af de nævnte Colonibyer en
theologisk Candidat, som forestod Prædikeembedet, medens den lutherske Præst i
Nabosognet Torning og den reformeerte Præst i Fredericia besørgede Communionen
respective efter den lutherske og reformeerte Ritus, eftersom de Jndvandrede vare
Lutheranere eller Reformeerte. Skjønt den reformeerte Præst vedblev at fungere for sine
Troesbrødre til 1808, fik dog allerede 1764 Ungareren Oswald som ordineret Mand det
lutherske Præsteembede, og boede 10 1/2 Aar i Frederikshede. 1773 skjænkede Kongen
de omtalte tvende Colonigaarde ved Kirken til en Præstegaard, som Stedets anden
Præst 1774 drog ind i. Alle Beboerne af Sognet ere nu Lutheranere. Kirkesproget
var tidligere udelukkende Tydsk, men ved kongl. Resolution af 19de Marts 1856 er
det nu bestemt, at det skal være afvexlende Tydsk og Dansk; fra Fastelavns Søndag
1870 udelukkende Dansk. Ved Frederiks Kirke har Pastor Carstens anlagt en lille
Plantage, fornemmelig af den af ham saa djærvt forsvarede Rødgran (jfr. Pastor
Carstens, Bemærkn. over Heden og dens Træplantning, Kbhvn. 1844).
Foruden de ovennævnte Colonier paa Alheden anlagdes vel samtidigt dermed
flere mindre Colonisteder paa Hederne i sydligere og tilgrændsende Sogne, der dog
næsten alle bleve befolkede med danske Beboere.
Paa Grændsen af Frederiks, Torning og Vium Sogne ligger Alhedens store
samlede Plantage, ogsaa kaldet Kongeskoven, bestaaende af de 3 til forskjellige Tider
anlagte Dele: Stendals Plantage (540 Tdr. Land), den største og meest fremrykkede,
alt paabegyndt 1789; Ulvedals Plantage (350 Tdr. Land), paabegyndt 1796, og
Frederiks- eller Havredalsplantage (340 Tdr. Land), først paabegyndt 1824. Granen
er det Træ, der bedst synes at kunne vænne sig til Alhedens Clima og Jordbund,
og dette findes her i god Fremvæxt; ogsaa skjønne Birke- og Lærketræer seer man her,
hvorimod Fyrren synes altfor stærkt paavirket af Jordbundens Beskaffenhed. J
Stendals Plantage (i Torning Sogn) ligger Skovridergaarden Stendalgaard, omgivet af
granklædte Bakker.
Frederiks Kirke blev i dens Jubilæumsaar 1866 forskjønnet under Ledelse af
Bygningsinspecteur, Professor Winstrup; foran den vestre Gavl opførtes et Vaabenhuus,
som fik nogle architektoniske Prydelser og øverst en liden Muuropsats, der bærer
et Kors. Jndvendig er Kirken lys og rummelig. Ny Altertavle af Schleisner (Christus
i Gethsemane). Bag paa Alteret læses:
Alheden bygged op Kong Frederik den Femte,
De Tydsker var han god og Kirken ei forglemte;
Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn,
Tog den i Naade an og fremmed hver Mands Gavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
