Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaarde, 11 Boelssteder og 16 Huse, alle med Jord, hvoraf 3 G., 2
Boelssteder og 12 H. udflyttede.
Indbyggere: 199. Jordbrug er Hovederhvervet. I Karup-Aa er
lidt Fiskeri; her fanges særdeles skjønne Bækørreder (Foreller).
Sognet hører under Lysgaard og Hids samt en Deel af Hovlbjerg
Herreders Jurisdiction (Hørup), Viborg Amtstue- og Lægedistrict; 3die
Vgkds. 5te Udskrivningskreds 65de Lægd. Kirken tilhører tvende
Gaardmænd i Sognet.
Karup Kirke er i historisk Henseende meget mærkelig. Den hed i den katholske
Tid St. Marie eller Vor Frue Kirke og var stor og anseelig, udvendig takket med
Bly, indvendig forsynet med store murede Hvælvinger, prydet med et høit Taarn og
Spiir. Grunden til, at der midt paa Heden kunde reise sig en saadan Kirkebygning,
var den tilfældige Omstændighed, at Stedet var kommet i Ry for Hellighed. Karup
var nemlig i Middelalderen et berømt Valfartsted, hvortil Pilegrime og Syge strømmede
fra alle Kanter, og rige Gaver af forskjellig Art tilfløde derfor Kirken i Mængde;
saaledes skjænkede en Adelsmand Jes Quie og hans Frue Margrete 1486 til samme en
sølvforgyldt Kalk, som Kong Frederik III. 1652 ombyttede med den nuværende og
indsendte til det af ham oprettede Kunstkammer i Kjøbenhavn. Oprindelsen til disse
Valfarter skal have været et foregivet Mirakel: en Blind, som ifølge en Drøm toede
sig i et Kildevæld der paa Stedet, fik ved at paakalde Jomfru Marie sit Syn igjen,
hvorpaa der først opførtes et Capel og senere en Kirke til Ære for Undergjørerinden.
Men med Overtroen stod og faldt ogsaa denne Kirke; efter Katholicismens Ophør faldt
den efterhaanden sammen, den led tillige Skade ved Lynild, som den 22de Februar
1714 ramte Taarnet og borttog ganske dets Tag paa søndre Side, nedslog Muren
10 Alen i Høiden og 5 Alen i Bredden, hvorhos Muren paa Taarnets vestre Side
„blev reven til det Nederste“ („Nye Tidender“, Marts 1714). Efterat Kammerraad
Steen Jørgensen til Avnsbjerg i Aaret 1744 havde faaet Karup Kirke overdragen af
Kongen, nedbrød han Levningerne af Taarnet, begge Korsfløiene samt Choret. Af 7
Hvælvingskvadrater bleve derefter kun 3 tilbage. En pralende Jndskrift med Aarstal
1745 paa Altertavlen omtaler denne Kirkens „Jstandsættelse“. Kirken er opført af
Muursteen med spidse Buer (rimeligviis i det 15de Aarhundrede). Fra den katholske
Tid har Kirken endnu tilbage et Par af de gamle Chorstole (jfr. Sjørslev Kirke),
nemlig Præstens og Degnens velvedligeholdte Stole, paa hvis Endestykker ere udskaarne
Helgenbilleder: St. Jacobus (med Stav og Jbskal), St. Katharina, St. Johannes
Evangelisten og St. Barbara (med Bog og en Kirkebygning); endvidere Døbefonten
og Vievandskarret indenfor den søndre Jndgang. Nede i Kirken staae 3 store
udskaarne Træbilleder: Gud Fader med den døde Søn i sit Skjød, Jomfru Marie og
en Helgen; disse 3 Billeder ere Levninger af Kirkens gamle Høialter, som Steen
Jørgensen 1745 lod borttage for at sætte et smagløst Alter i Rococcostiil i Stedet.
Den i D. Atl. omtalte Liigsteen over Johannes Avonis, presbyter, provisorqve istius
loci, † 1480, ligger endnu i Kirkegulvet; ligeledes har Kirken endnu i Behold fra
hiin Tid en stor og vellydende Klokke. Derimod har Kirken mistet sin bedste Prydelse,
det gamle ottekantede Skab til Messeklæder med Sprinkelværksdøre og ovenpaa et
gjennembrudt Taarn i Spidsbuestiil, der blev solgt som gammelt Skrammel, men
heldigviis senere kjøbt af Viborg Oldsagssamling. Over de tvende Jndgange for Syd
og Nord vare Portalstene anbragte, forestillende Christus som Verdensdommer samt et
Kors m. m. Efter i en Aarrække at have ligget udenfor Vaabenhusets Dørtrin ere
de nu hensatte ved Kirkegaardsdiget. At Karup paa Grund af Foranførte i gamle
Dage har været en anseelig By, er utvivlsomt, skjønt de Beretninger, at den har været
en Kjøbstad, og at her undertiden er holdt Herredage, maae ansees for upaalidelige.
Derimod er det vist, at Karup har havt sin egen Birkeret indtil 1637, da Kong
Christian den Fjerde lagde Karup-Birk under Lysgaard Herredsthing. Formodentlig
har der her været et Hospital, thi 1487 nævnes en „Forstander i Karup”. Kirken var
vistnok fra først alene opført for Stiftelsens Skyld, men 1487 udsiger et Thingsvidne,
at den fra gammel Tid har været Sognekirke, og 1485 udstedte Biskop Eiler et
Stadfæstelsesbrev, at Karup Kirke maa være en Sognekirke. J Danske Atlas siges
om Karup, at det „er nu en liden, fattig og ussel Landsby, omringet med bare Hede
og Mose istedetfor de deilige Skove, som Egnens Navne (jfr. ovenfor Bøgelund,
Mailund) vise, at der i forrige Tider har været; ikke destomindre har dog Stedet endnu
sine Yndigheder i de mange Vandstrømme, som forfriske denne tørre Egn. (Jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
