Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Toldstedet var ved Udgangen af 1873 hjemmehørende 35
Fartøier af 1370 C.-Lsts. Drægtighed (i 1857: 39 Fartøier af 1114
C.-Lsts. Drægtighed, i 1800: 31 Fartøier af 815 C.-Lst., 1790: 26
Fartøier af 452 C.-Lst., 1780: 21 Fartøier af 418 C.-Lst., 1770: 19
Fartøier af 238 C.-Lst., 1760: 14 Fartøier af 146 C.-Lst., 1729: 10
Fartøier af 112 C.-Lst.).
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1873: 166,576 Rd. (i
1872: 156,678 Rd., i 1871: 143,708 Rd.). Brændeviinsbrændingsafgiften
93,253 Rd. (i 1872: 93,158 Rd., i 1871: 80,717 Rd.). ,
Randers er den eneste Kjøbstad i Danmark, der er beliggende ved et
Vandløb, op ad hvilket der føres nogen Trafik af Betydenhed. Det er
fornemlig ad Guden-Aa[1] mellem Randers og Silkeborg, at der endnu
drives nogen Fart med Koge, og det fornemlig med Brænde og Torv til
Randers, medens der tages noget Gods med tilbage i de udlossede Koge;
ad Nørre-Aa, hvor der i Aarhundredets 3 første Decennier var en ikke
ubetydelig Fart, er denne nu næsten aldeles ophørt, fornemlig formedelst
Aaløbets Tilsanding. Disse Vandveies Betydning er jo i hvert Fald
aftaget ved Jernbanernes Anlæg. Anlæget af Havnen ved Hjarbæk havde
alt forinden virket nedsættende paa Betydningen af Trafiken paa Nørre-Aa.
Forsaavidt man af Antallet paa Kjøbmænd kan slutte til Handelens
Fremgang, vil det kunne være af Interesse at see, hvormange der af
disse til forskjellige Tider have været i Randers. J »Danmarks Speil
eller Efterretning om den verdslige Stand” for Aaret 1767 nævnes
saaledes ved Navn 38 Kjøbmænd[2]; Stadfeldt angiver 1804 Kjøbmændenes
Antal til 56, Neckelmann 1830 til 82, og i Mercantilcalenderen for
1858—59 nævnes 155 Kjøbmænd [3]. J Veiviser og Adressebog for
Randers Kjøbstad 1871 nævnes 171 Kjøbmænd og Handlende.
[1] Som oplyst as Jul. Ree i Dansk Maanedsskrift for 1863,
I,. S. 465 ff var det Grev F. Danneskiold-Samsø og Admiral Suhm, der fremkaldte Undersøgelser
om Forbedring af Seilløbet fra
Mos Sø til Ugelhusene, men det var dog først efter at Randers Havnecommission i 1800 og 1802
havde oprenset Strækningen fra Randers til Biering Mølle, at Regieringen ved et betydeligt Laan
satte den daværende Eier af Silkeborg. Jngerslev, i Stand til i 1808 og 1809 tildeels i Henhold
til en af den senere Oberst L. F. Brock udkastet Plan, at gjøre Aaen seilbar fra Bjering og Ans
til Silleborg og anlægge en Træksti langs samme. J Aaret 1535 blev igien nedsat en Commission
til Undersøgele as Guden-Aa under Forsæde af Etatsraad Holm til Dalsgaard. Ved
dennes Foranstaltning blev foretaget forskjellige Forbedringer; Trækveien blev saaledes forbedret,
Steen optagne, lavvandede Steder uddybede; men de fornødne Midler manglede, og disse Foranstaltninger vare derfor uden gjennemgribende Virkning. Men i Aarene 1851—59 blev der
under Vandbygningsdireeteur Carlsens Bestyrelse foretaget væsentlige Forbedringer af Aaløbet
og Trækveien fra Silkeborg til Tange. Paa 49 Steder blev Aaløbet rectificeret, en Længde
af tilsammen 1 1/4 Miil. Ved 26 af disse Partier anbragtes 82 forskiellige Værker, nemlig
62 Jndbygninger, 5 Paraleldæmninger og 15 Couperingsværker. Der blev optaget 2—800 store
Stene. Trækveien, der blev gjort bredere og ligere, har en samlet Længde af 4 1/2 Miil. (See
Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider” af
C. Carlsen, Vandbygningsinspecteur. 1861. Aabestyrelsen er nu ordnet ved Lov 30te Jan. 1861.
Nøraa blev derhos 1862—63 under Ledelse af Randers Havnecommission og med en Bekostning af
omtrent 6000 Rd. underkastet en gjennemgaaende Opmuddring og Rectisfication lige op til Vibæk
ved Viborg; men Vedligeholdelsen synes senere at være bleven noget forsømt.
[2] Heriblandt 9 as Navnet Bay.
Det er sjeldent i de danske Kiøbstæder at finde Familier, der
igjennem længere Perioder have vedligeholdt sig. Herfra giør den nævnte Familie en Undtagelse.
Den har beviislig existeret i Randers i 3—400 Aar. Anders Bay var Borgmester Aar 1529,
Jens Bay 1543. J Lehnsmand paa Dronningborg Eske Broks Dagbøger nævnes Borgere i
Randers af Navnet Bay. Blandt de Delegerede til Arvehyldingen var Jens Bay.
[3] Randers har til forskjellige Tider havt meget anseete
handlende; til denne Klasse maa vistnok
regnes den gamle Vises „Paaske Sønner, der forbygged alle Borge” ɔ: byggede større huset end
Borge. Galthen nævner Peder Anchersen, som tillige var Raadmand og Borgmester i 36 Aar,
† 1655, og som lod i sin Tid bygge 30 Skibe; fra midt i det 16de til midt i det 17de Aarhundrede
nævnes endvidere Niels Jacobsen (om hvis Epitaphium see St. Mortens Kirke), Niels Mogensen
Hansen Benzen tillige Borgmester), derene Mads Poulsen (der eiede Bruusgaard, Tvilum,
Rugtved og Oxholm, og nævnes 1677 som „fordum« Borgmester) og Thomas Poulsen († 1669).
„Disse”, beretter Galthen, „kaldte man i Snapsthingstiden Randers Rentenerere”. Det er
tildeels om disse, men ogsaa om andre anseete Mænd, der ere fødte eller have levet i Randers, at
Dr. Christian Skiønning i hans Ærevers ved Thomas Poulsens Ligbegjængelse synger:
Du feede Laxestad, berømte Riigdomskiste.
Du som af Borgerslægt i Danske Land fremviste
Det allerbeste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid,
Din Hofmann, Bentzen og din Lasson fordum Tiid.
J næsten et heelt Seculum havde Randers derefter ingen betydelige Handlende, indtil i forrige
Seculums sidste Halvdeel Kjøbmand Ditlev Kirketerp, senere Etatsraad, først begyndte at føre
Handel med egne Skibe paa Bordeaux og Amsterdam, der i den nordamerikanske Krig blev udvidet
til Vestindien og Middelhavet. Næst ham vare Th. Hansen og H. C. Hansen samt J. P. Trap
nogle af de betydeligste Handlende. J en nyere Tid har Handelshuset Ree udviklet en betydelig
Virksomhed.„
Om Maaden hvorpaa Handelen blev dreven for et Aarhundrede siden meddeler Danske Atlas
(IV., 394), der med Hensyn til Randers synes at have havt en kyndig og omsigtsfuld Referent,
følgende: „Handelen i Randers er anseelig og udi stor Drift, men den er her som fleresteds
besønderlig indrettet, idet man hos een Kjøbmand kan faae alt, hvad man i Kjøbenhavn og andre
store Stæder søge hos Klædekræmmere, Urtekræmmere, Jsenkæmmere, Hørkræmmere og vel paa
10 andre Steder. Her driver Konen ligesaa sterk, og mangesteds sterkere Negoce end Manden, da
de endnu ei ret ere vante til at holde Svenne eller Drenge, men Konen, Døttrene eller
Huusjomfruen, som næsten i hvert Huus haves, gaaer til Boden, og driver Handelen i Huset, medens
Manden enten er ude eller passer sin Maltgjøring og Støbning, eller er paa sine Lofter eller seer
efter i sin Tømmergaard”. Udgiveren af nærværende Skrift, der er født i Randers af en
Kjøbmandsfamilie, har fundet denne Skildring stemmende i det Væsentlige med, hvad der endnu sandt
Sted i hans Barndom. De fleste Kjøbmænd, med Undtagelse af nogle enkelte Manufactur- og
Galanteri-Handlende, dreve den almindelige Bondenæring med saakaldte Søgningsbønder; disse
bragte om Løverdagen alle deres Varer af Korn, Smør, Huder m. m. til deres bestemte Kjøbmand,
som saa at sige havde forpligtet sig til at tage disse Varer til gangbar Priis, de kjøbte
igjen hos samme Kjøbmand næsten alt hvad der hørte til deres Forsyning. J næsten enhver
Kjøbmandsgaard var der et Brændeviinsbrænderi, tilvisse af en heel tarvelig Indretning, en
Maltovn med Kølleskorsteen i den rummelige Forstue. Til denne stødte umiddelbart Boutikken.
Tømmerplads havdes i en Baggaard. Kone og Døttre gik endnu med i Handelen paa Torvedagene.
Dette har nu i mange Henseender forandret sig, skjønt Handelen dog endnu flere Steder
den Dag i Dag for en Deel drives paa denne gamle Maade. Hvor ubetydelig forøvrigt Udførselen
har været fra Randers i den første Halvdeel af forrige Aarhundrede sees ogsaa i D. A., hvor der
for 1746 anføres som udgaaeti Byg 2235 Tdr., Malt 11,060 Tdr., Rug 1367 Tdr., hjemmegjort
Tøi og Handsker af Værdi 3506 Rd., Flæsk 148 Skpd., saltet Oxekjød 49 Skp., Brændeviin
37 Tønder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0604.html
