Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af industrielle Anlæg i Randers ere Brændeviinsbrænderierne
især af Betydning. Deres Antal var ved Udgangen af 1873: 13 med
et Karrum af 1133 Tdr. (alle Dampbrænderier). Det aarlige Produkt
kan anslaaes til c. 1,700,000 Potter. 1 Jernbanevognfabrik (beskjæftiger
180 Aarbeidere), 1 Damp-Sav- og Høvleværk, 2 Maskinfabriker, 1 Cichoriefabrik,
1 Saltraffinaderi, 2 Spritfabriker, 2 Jernstøberier, 2 Dampvæverier og Spinderier, 4 Bomuldsvæverier, 5 Tobaks- og Cigarfabriker,
1 Tændstikkefabrik, 3 Kartefabriker, 1 Dropsfabrik, 3 Handskefabriker[1]
1 Mineralvandsfabrik, 7 Farverier, 5 Garverier, 1 Allungarveri, 1
Teglværk, 2 Kalkbrænderier, 2 Skibsbyggerier, 1 Vægtfabrik, 1 Fabrik for
kunstigt Smør, 1 Sæbefabrik og Lysestøberi, 1 Savskjæreri, Maskinhøvleri
og Fabrikat af Tagspaan, flere Ølbryggerier, deriblandt Bryggeriet
Thor, et større Actieforetagende fra den seneste Tid[2].
[1]
„Saa bekjendt som Randers Handsker” er en Talemaade, der vistnok har idetmindste to
Aarhundreders Ælde. Allerede i det 17de Aarhundrede var Fabrikationen af disse Handsker almindelig
i Randers. Det 1684 oprettede Handskemagerlaug havde alt Aaret efter 16 Mestere. Det var især
i forrige Aarhundredes første Halvdeel at Lauget blomstrede og opnaaede indtil 28 Mestere, men
dette tog saaledes af, at Stadfeldt 1808 kun nævner 3 Mestere. Et Opsving i Handskefabrikationen
i Randers maa tilskrives Franskmanden Mattat, der for flere Aar siden er død og har efterladt sin
Fabrik til sine Sønner. Man har tidligere tilskrevet Calmusroden, som i stor Mængde findes i
Guden-Aa, den behagelige Lugt, som giver Handskerne en Deel af deres Eiendommelighed. Da
Handskerne af samme Tilberedelsesmaade fra Horsens og Odense kunne have samme Luft, uden at
denne Grund for dem kan anføres, tør man vistnok tiltræde den Mening, som yttres i Justitsraad
Neckelmanns trykte Beretning til Kongen af 1830, at Vidiebarken, der anvendes ved Beredningen,
er Oprindelsen til Lugten, der dog betinges af en særlig Reenlighed i Behandlingsmaaden.
[2]
Holbergs Strophe „Det fede Randers Øl gav Lyst til mere Snak” skulde lade formode, at dette
Øl for noget over eet Hundrede Aar siden var bekjendt over hele Landet for sin Godhed. Dette
tør man imidlertid vel ikke antage, og skjønt Danske Atlas omtaler Bur-Øl som almindeligt i
Omegnen af Randers, findes der i dette Skrift blandt de Erhvervende i Byen ikke nævnet en eneste
Ølbrygger; Brændeviinsmændenes Antal angives derimod til 52. Bemærkes maa det dog, at der
i „Dannemarks Speil eller Efterretning om den verdslige Stand” for Aaret 1767, findes ved 4
Kjøbmænd i Randers anført, at de drive Ølbryggeri ved Siden af deres Handel, medens saadan
Næringsvei ikke ommeldes ved andre jvdske Byer. 1749 siges endnu, at Øllet gav Mange i Byen
god Næring. 1754 kostede en Tønde Burøl 1 Rd. 5 Mk· 8 Sk. Tidligere har Burøl vistnok
været mere bekjendt og søgt, dog uden at det har kunnet hæve sig op blandt Middelalderens
berømtere Ølsorter. I Gildeskraaen as 1417 spiller det en stor Rolle. De gamle Thingbøger give
en Idee om, at det baade har været berusende og tillige nydt i store Kvantiteter. Justitsraad
Neckelmann har saaledes oplyst, at der i Thingbogen for 1568 findes 6 Drabssager behandlede, alle
hidrørende fra Øllet. Galthen fortæller i sin Beskrivelse over Randers, at man paa hans Tid
havde et gammelt tydsk Ordsprog: »Wer vom Randers kommt unbesoffen und ungeschlagen, der
mag vom grossen Glück sagen«. Dette erindrer baade om Øllets berusende Magt og om den Tid,
de tydske handlende og Haandværkere endnu i et stort Antal havde Bolig Tid,
Rostocker Øl og Brunsviger Øl i Middelalderen var Burøllets farlige Concurrenter, er det
saakaldte Baierske Øl nu det herskende og brygges i flere af de ovennævnte Bryggerier. Burøl kiendes
end ikke af Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0605.html
