- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
507

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Randers[1] findes først nævnt paa nogle Mynter[2] fra det 11te Aarhundredes
Midte, derefter i Aaret 1086 som Samlingsplads for Oprørerne mod Knud den
Hellige. Aar 1157 var Randers Mødepladsen for det Mandskab, Valdemar samlede
mod Svend Grade for det afgjørende Slag paa Gradehede. Nogle Aar senere havde
Valdemar et Møde i Randers med den norske Høvding Erling Skakke. 1247 under
Borgerkrigen imellem Kong Erik Plovpenning og hans Broder Abel var Randers en
af de Stæder, som bleve opbrændte af den Sidste. Disse historiske Begivenheder tabe
dog alle i Betydning ved Siden af den Daad, som den jydske Væbner Niels Ebbesen
af Nørreriis (om dette see S. 410) udførte, da han i Natten mellem den 31te Marts
og 1ste April 1340 med kun 63 Mand trængte ind i den af en betydelig fjendtlig
Styrke besatte By og der nedlagde disses Anfører, Grev Geert af Holsteen, som hans
Landsmænd maaskee med Rette have kaldet den Store, men som enhver dansk Mand
dengang maatte ansee som den, der havde berøvet hans Fædreland dets Uafhængighed.
Forinden Niels Ebbesen trængte ind i Byen, havde han ladet Bræderne (Gjennemseilingsfaget)
i Broen, hvorover han kom, løsne, og da han trak sig tilbage, lod han dem afkaste,
hvorved han sikkrede sig mod den øieblikkelige Forfølgelse[3]. De store Arbeider og
Byrder, som Valdemar Atterdag paalagde Jyderne, bevægede disse til Oprør. Et
Slot, som Valdemar havde ladet bygge i Randers[4] blev 1357 indtaget. Aar
1359 i September sendte Valdemar nogle Tropper til Jylland, hvor de forenede sig
med andre, der forhen havde staaet under hans Bannere, og derefter beleirede Randers
ved at oprette Skyts, Bukker og Blider trindt om denne formodentlig kort forinden
befæstede By[5]. De Beleirede gjorde imidlertid Udfald, ihjelslog Nogle, fangede
Andre og opbrændte deres Leir.

Biskop Ove Bilde i Aarhus tilskrev den 21de Mai 1526 Borgmester og Raad
i Randers en Advarsel imod at lade Hr. Simon Skaaning prædike det lutherske
Kjætteri der i Byen. Som den første protestantise Lærer i Randers nævnes imidlertid
1527 Henning Baltersen (en Munk, som havde været hos Dr. Morten Luther i
Wittenberg), der paa Borgerskabets Ansøgning 1532 fik et kongeligt Beskyttelsesbrev
paa at maatte frit og ubehindret lære Guds Ord efter den hellige Skrift og deraf
undervise Enhver, som begjærte det. Han blev 1536 beskikket som den første lutherske
Præst ved St. Mortens Kirke († 1552). Carmelitermunken Povel Helgesen (kaldet
Vendekaabe) lod 1531 i Aarhus trykke en Bog om det hemmelige Stykke i Messen,


[1] Om Oprindelsen eller Betydningen af Navnet Randers er der
forskjellige Meninger. Nogle
antage, at det hidrører fra et Slot Randelsborg; Andre, at det kommer af „Rander”, hvorved
forstaaes de Hytter eller Stænger, hvorpaa Fiskene i ældre Tider bleve tørrede; men atter Andre
mene, at Byen har faaet dette Navn af dens Beliggenhed ved Guden-Aa(Godnará), som der
løber i Randers-Fiord (Godnarfiord), af Rand og Os ɔ: Munding). Nærmest ligger det at udlede
Randarós af Rands Munding, idet Rand er Navnet paa Aaen i Nærheden af Udløbet; Navnet
Gudenaa betegner derimod formodentlig hele Aaløbet, hvortil kommer den Oplysning, at Storaaen
fordum ogsaa hed Gudenaa (D. Saml. 2. R. IV. 14, 15). Saxo kalder Byen Randrusium, Jslænderne
Randarós. danske Diplomer Randrús og Randrøs, Tydskerne Randersen og Randerhusen. Som
beliggende i Styfring (Støvring) Herred laae Byen i Omungær (Ommer) Syssel og indtil 1396
i Viborg Bispedømme. J Frederik I.’s Tid anføres Randers liggende til Kongens Fadebur.
[2]
Angaaende de i Randers udprægede Mynter har Hr. Kammerraad Herbst meddeelt Udgiveren
følgende Oplysninger: Allerede under Svend Estridsen er blevet præget Mynter i Randers, idet man
fra denne Konge har Runemynter, hvorpaa Myntstedets Navn skrives Raes og Rate. Fra Erik
Eiegod haves en sikker Mynt fra Randers, præget af Myntmesteren Suna, afbildet i Antiqvarisk
Tidsskr. 1843—45, S. 39. Dernæst forekommer fra Svend Grades og Knud V.’s Regjeringstid
endeel Bracteater, hvorpaa sees et kronet Hoved eller ogsaa blot et Kors, og derom Byens Navn,
skrevet Randrosia, Randrusia, Radrusia eller kun Rand, og endelig haves fra Erik af Pommern
nogle Kobbermynter (Penninger) med Omskrift Moneta Rander.
[3]
Den gamle Vise om Niels Ebbesens Daad fortæller, at han og hans Mænd bandt deres Heste i
Fruerlund, hvor de igjen toge dem, da de kom tilbage. Det er ved Actstykker godtgiort, at der har
ligget en Gaard af dette Navn og derved en Vandmølle i Vorup Kjær tæt sydvest for Randers,
Endnu i 1698 bestod Fruerlund af Krat, men havde i Mands Minde havt store Ege (Randrup,
Randers Marsch, S. 7).
[4]
Som det fortælles, af 11 nedbrudte Landsbykirker. Den sorte Død, der i Aarene 1348—50 hærjede
Danmark, men om hvis Nærværelse i Randers ingen Beretning haves, har formodentlig ved at
bortrøve en stor Andeel af Befolkningen gjort disse Kirker unødvendige. Hvor dette Slot har
ligget, er uvist. Stadfeldt anfører den Gisning, at det har ligget i den østlige Deel af Byen.
Om dets Gjenopførelse vides kun, at i et Skiftebrev, betræssende Bager Casper Gotfriedsens
Dødsbo af 2den September 1769, yttres det som utvivlsomt, at Dronning Margrete bebyggede
Slotspladsen. Dette kunde dog ikke være den Plads, hvor Dronningborg Slot senere stod, thi der
laae dengang Graabrødre Kloster, men maa være det ældre Slots Plads. See nedenfor i Anm.
under Kirkerne S. 512.
[5]
„De beleirede Randers”, hedder det hos Hvitfeld, rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om,
men dette „rundt” maa dog ikke forstaaes bogstavelig. Det staaer til at antage, at det med
Befæstningen omgivne Sted, hvor de havde deres Kastemaskiner, deraf modtog Navnet Slyngborg,
som det endnu har.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free