Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som kaldes Canon, med et Brev til Borgmester og Raad i Randers, dediceret til
Randers Borgere og anbefalet Magistraten med Undskyldning sor, at han endnu ikke
var kommen did for at handle med dem om Messen (hvilken de vilde afskaffe). Byen
svarede dermed, at Magistraten lod Rakkeren nagle hans Bog fast paa Kagen. (See
nu ogsaa „Hr. Henning Baltersen og Hr. Mads Lang i Randers” i Ny kirkehistoriske
Samlinger II. 4, S. 727 ff.). J den Feide, der opstod for igjen at
bringe Kong Christian II. paa Thronen, havde dennes Partigænger Skipper Clement
ved Vendelboernes Hjælp indtaget Aalborg den 14de September 1534, og derefter den
16de October ved Svenstrup slaaet den lille Hær at jydske Adelige m. fl., der under
Holger Rosenkrands og Erik Banner vare dragne ham imøde. Resten as de slagne
Adelsmænd tyede til Randers, der efter Ordre af 20de Octbr. skulde befæstes. Skipper
Clement kom kort efter og slog sin Leir paa Flintbjerg. Da han ikke havde Skyts, og
de fra Slaget ved Svenstrup Undkomne samt Borgerne og 4 Compagnier Krigsfolk,
som vare sendte Adelen til Undsætning, tappert forsvarede Byen, kunde han ingen
Fremgang gjøre, og da Vendelboerne, som Danske Atlas udtrykker sig, „sloge sig fulde
af Randers Bur-Øl”, som de sandt i Kjældere udenfor Byen, bleve de totalt slagne.
Aaret efter gav Kong Christian III. Randers et Beskjærmelsesbrev mod Vendelboerne,
som truede med ved Leilighed at ville hævne deres Slægts og Venners Nederlag ved
Randers, og berømmer Kongen Jndbyggernes Mandighed og Troskab mod Kronen
under Skipper Clements Oprør. Under denne Konge er 1554 Vandet ledet fra Nørre-Aa
ved Fladebro ind til Gravene vest og nord om Randers, ligesom Fæstningsværkerne i
det Hele taget skulle vare blevne forbedrede [1]. Aar 1537 holdt Kong Christian III. en Herredag i Randers; fremdeles holdt Kong Frederik den Anden Hellig
Trefoldigheds Søndag 1573 en almindelig Herredag i Randers. 1602 grasserede Pesten og
bortrev mange Mennesker i Byen. 1627 blev Byen indtaget af de Keiserlige, som
det synes uden Beleiring; Fæstningsværkerne vare formodentlig alt dengang i en
forfalden Tilstand og i hvert Fald ikke svarende til de Fremskridt, Krigskunsten da
havde gjort. 1643 havde den svenske General Helm Vrangel under hans uformodede
Jndfald i Jylland sit Hovedkvarteer i Randers, og lod da til sit Forsvar
Fæstningsværkerne forbedre. Den Skandse, som Resen’s Kort over Randers viser, og vis Navn
endnu er bevaret for et Huus syd for Byen, er formodentlig anlagt af denne fjendtlige
General. Atter 1657—60 var Byen besat af de Svenske. Først vor Tid skulde atter
see en Fjende tage Bo i Randers[2] Af større Jldebrande er opbevaret Efterretninger
om tvende, foruden den alt nævnte Opbrændelse af Byen 1247 ved det Abelske Parti;
i 1530 ødelagde saaledes en Jldsvaade en stor Deel af Byen, hvilket af Munkene blev
tilskrevet Jndbyggernes Frafald fra den katholske Tro, og 1671 var i Randers atter
en stor Jldebrand, hvilken ogsaa fortærede Spiret paa St. Clemens Taarn.
De første Privilegier, der ommeldes for Randers, ere af Kong Erik Menved,
givne i Viborg 8de Marts 1302. Derved fik Jndbyggerne EToldfrihed af de Varer,
de solgte i Riget, uden alene paa Skanør Marked. Endvidere har den samme Konge
under 22de Marts 1311 stadfæstet de Rettigheder, Jndbyggerne nøde under Kong
Valdemar (formodentlig Valdemar II.), nemlig Jurisdiction i Sager angaaende Drab,
Saar med Daggert, Lemmers Afhug, Ran, personlig Vold, voldsom Huusbrud og
deslige, som forøves inden Byens Grændseskjæl (»Widols pali», ɔ: Skjelpæle)· J det
førstnævnte af disse Privilegier kaldes Byen kun villa forensis (Købing), i det sidste
tillige , men dette betegner neppe nogen Forskjel, da civitas alene synes at
tilkjendegive
en Kjøbstad med Stadsret. Kong Christoffer II. udvidede 1321 disse Privilegier til, at
––––
*)
**)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
