Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen i alle Sager skulde have sin egen Ret med yderligere Bestemmelser om Udenbyesmand.
Christoffer af Baiern gav Byen flere betydelige Privilegier; et af disse Privilegier fra
Aaret 1445 giver Bevilling paa et efter Kongens Foranstaltniug med Pæle
indstukket Seildyb i Fjorden, saa at Borgerne kunne have fri Gjennemfart
saavelsom Pramgang oven i Fjorden. Ved Christian I.’s Bevillingsbrev af 1457
fastsattes derhos, at Ingen i Fjorden maatte kjøbslaae, førend de kom op til Randers
Broer, under Skibs og Godses Confiscation. Byen Ørsted, der synes i sin Tid at
have været en Kjøbing, skjønt dette ikke findes ommeldt i noget Document, er altsaa
allerede da ophørt at drive Handel eller i hvert Fald derefter berøvet Retten dertil.
Det er af Neckelmann i hans fornævnte historiske Meddelelser om Randers godtgjort
og tillige med en Grundtegning oplyst, hvorledes Randers i Katholicismens Tid var
væsentligst optaget af Klostre og Kirker samt disses Grunde og Tilbehør. Omsætningen
var derhos sandsynligviis optaget as Befuldmægtigede fra Lybek, om hvis
Handelsherredømme i denne, som i en stor Deel andre danske Byer, saavel Personers som
Gaders Navne umiskjendelig minde [1]. Bryggeriet har derhos været af nogen Betydning;
ligeledes har Aaens dengang større Fiskemængde, der vel ogsaa har været af
Indflydelse paa Byens Valg som Sæde for Klostre, givet en vigtig Jndtægtskilde; endvidere
har en Deel af Jndbyggerne havt Subsistents ved de Klostre, som efterhaanden bleve
grundede i Randers, og hvoraf idetmindste de tvende, Graabrødre-Klostret og Vor Frue
Kloster, vare betydelige. Det er foran viist, at saavel Christoffer af Baiern som Christian I.
skjænkede Handelen i Randers deres Opmærksomhed og denne har vel ogsaa i Christian II.’s
Tid modtaget fra Regjeringens Side en yderligere Jmpuls; men den Tilvæxt, som herved
maatte være fremkaldt for Byen, kunde ikke Andet end paafølges af en større Tilbagegang
ved Reformationens Afskaffelse af Klostrene; dog vil det være at bemærke, at endeel af
disses Gods blev givet til Hospitalet og til den latinske Skole i Randers. Jldebranden
i 1530 har endvidere trykket Byen, og den efter Reformationen nærmest følgende
Periode maa vel i det Hele have været ugunstig. Danmarks Fremblomstren under
Frederik II. og i de første 3 Decennier af Christian IV.’s Regjeringstid har ogsaa virket
her, og de betydelige Formuer ere fremstaaede, som foran ere nævnte under Handelen.
3 fjendtlige Indfald, en kort efter følgende Jldebrand, samt den Omstændighed, at de
fleste af de rige Familier gik over i Godseierstanden og førte deres Formuer bort fra
Randers, ere Grunde nok til at forklare, at en Tilbagegang fandt Sted, endog faa
stor, at i Forordningen om Kjøbstæderne af 28de Januar 1682; § 1 nævnes Randers ikke
blandt de Byer, hvem det var tilladt at føre udenlandsk Handel[2]. Det er alt foran viist,
at der i det forrige Aarhundredes Slutning atter viste sig en Fremgang, fornemmelig
støttet til de under den amerikanske Frihedskrig og de følgende Krige mod Frankrig for
Danmark gunstige Handelsconjuncturer, medens Ryttergodsets Salg og adskillige Hovedgaardes Udstykning tillige bidrog til at fremkalde en større Velstand blandt flere af de
omboende Bønder, og Randers samtidig hermed havde flere dygtige Handlende.
Hvormeget Krigen 1807—14 og de derefter følgende trange Aar bragte denne som de fleste
andre danske Byer tilbage, er endnu i Nulevendes Erindring. Randers gik dog, efter
at Priserne paa Korn og Omegnens øvrige Producter efter 1826 havde suceessive
hævet sig, atter fremad, og en hidtil ukjendt Velstand fremstod. Pengekrisen i 1857
skulde dog heri gjøre en Standsning, og denne var endnu ikke forvunden, da dette
Skrifts første Udgave saae Lyset. Den senere Aarrække har dog atter været gunstig for
Byens Udvikling. Jernbaneforbindelserne til Langaa og derfra igjen til Aarhus og
Viborg (aabnede 3die September 1862) og til Hobro og derfra til Aalborg (aabnet
18de September 1869) have vistnok været af Betydning for Byen; men større Gavn
vil denne dog tilvisse høste af den nu projecterede Jernbane til Grenaa Havn og
dennes eventuelle Forbindelse gjennem lettet Dampskibsfart ved nve Havneanlæg og
Jernbaner i Nordvestsjælland. Det er foran viist, at Randers har udmærket sig i de
sidste Decennier ved talrige Associationer i veldædige og industrielle Øieme og til
Fremme af de forskjellige Samfundsklassers Tarv; ogsaa ved Foranstaltninger fra
Communens Side er Byens Udvikling gaaet rask fremad; saaledes skal nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
