511 (Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ᚦførst ved Rescript af 13de October 1819 indlemmet i Byen. Den nu saakaldte
Slotsgaard er en Samling af Bygninger, som forhen tjente til Staldgaard og
Bygninger for Haandværkere. 3) Dominicaner- eller Sortebrødre-Kloster,
der nævnes Aar 1246, men ikke senere, synes at have været mindre betydende. Den
har ligget mellem St. Mortens Kirke og Torvegaden, og enten har den gamle i 1780
nedrevne Latinskole, der laae ud mod Kirkegaarden, eller et gammelt, først for omtrent
et Decennium siden nedrevet Huus paa Torvegaden været dets Locale. 4) Helligaands Huus,
der var saavel Kloster som Hospital og skal baade have havt Munke
og Nonner, ligesom der og ved samme var en Skole; det nævnes først i et Afladsbrev af
1434, og det synes da endnu at have varet under Bygning; 1496 har Broder Jens
Mathiesen, Prior og Præst, og Conventsbrødre i den Hellig-Aands Huus i Randers
hos St. Morten forpligtet sig til at holde og holde lade i „St. Martini og vor
Kirke” en aarlig Messe for Præsten P. Ovesøn i Gimminge og andre gudelige Folk,
som havde derfor givet Klostret en Fiskegaard og Eng ved Randers [1] Klostret blev først ophævet 1552 og dets Gods henlagt til Aarhus Hospital; Bygningen kom i Privateie indtil den 1780 blev kjøbt til Latinskole, hvilket den først ophørte at være i Aaret 1857 (see foran den lærde Skole).

Randers har havt følgende Kirker foruden den nuværende St. Mortens Kirke:
1) St. Mariæ eller Vor Frue Kirke, der baade var Sognekirke og Klosterkirke
(see foran Vor Frue Kloster). 2) St. Petri Sognekirke, bygget i det 13de
Aarhundrede. Dens Taarn stod, indtil St. Mortens Kirkes Taarn var opbygget 1795,
og tjente som Klokketaarn for Byen. Den havde en betydelig Længde og to eller tre
Rader Hvælvinger. Af Pillerne, ligesom ogsaa af en Ydermuur, findes endnu Levninger
i Gaarden Nr. 29 (før Nr. 30) paa Torvet; foruden denne Gaards Plads har
den ogsaa indtaget en stor Deel af den nu østen for samme liggende nyopbyggede
Eiendoms Rum. St. Petri Klokketaarn, der sees paa Resens Tegning, har staaet
omtrent paa Pladsen foran Sprøitehuset. Galthen fortæller, at førend den nuværende
Gaard Nr. 29 blev bygget, saae man endnu paa Hr. Anders Owes, den daværende
Eiers Vaaningshuus, Kirkedøren med sin runde Bue foroven og sine Piller ved
Side[2]. 3) St. Laurentii Kirke,
som har ligget paa den Bakke, der endnu har
Navn efter samme; den blev nedbrudt 1535, dens Menighed var alt tidligere (1529)
skjænket til Byen og henlagt til St. Mortens Kirke. Omtrent 1650 lod Borgmester
Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opføre et Capel (nedblæst 1718, men gjenopført), hvori
han stiftede en Løverdagsprædiken, som vedvarede til 1739, hvorefter Bygningen brugtes
til at holde Ligprædiken, indtil den solgtes 1771. Kirkegaarden benyttedes som
Assistentskirkegaard, indtil den nye Kirkegaard udenfor Østerport 1812 toges i Brug.

[1]
Dette Actstykke er her citeret som særdeles vigtigt med Hensyn til det Spørgsmaal, om Helliggeist
Kloster har havt sin egen Kirke eller benyttet den nærlig ende St. Mortens Kirke. Udtrykkene
hos St. Morten” og „St. Martini og vor Kirke” tale tilvisse for, at St. Mortens
Kirke tillige har været Klosterkirke, hvilket denne Kirkes Ydre og de forskjellige Udvidelser, den har modtaget, ogsaa bekræfter (see foran St. Mortens Kirke). Ogsaa maa det i saa Henseende komme
i Betragtning, som af Stadfeldt anført, at et Document af 1522, hvorved den nuværende Skolegade udlægges, nævner ikke nogen Kirke, men alene Helligaands Huus og dets Bygninger, og
tilføier Stadfeldt: ”foruden dette er det heelt besynderligt, hvis Helligaands og St. Martini Kirker
vare to forskjellige Bygninger, hvorfor man da mere i Henseende til denne, end de andre tilforn
nedlagte Kirker, aldeles savner alle mulige Efterretninger baade i Geheimearchivet i Hovedstaden,
i Randers Raadhuus-Archiv og i alle andre enten trykte eller haandskrevne Oldsager, naar Helligaands Kirke er nedlagt.” At man heller ikke paa Stedet kan anvise nogen Plads, hvor en saadan
Kirke skulde have staaet, maa ogsaa her være at tilføie. Neckelmann har mod Stadfeldt bemærket,
at naar Frederik I.’s Brev af 1529 tillader Randers Jndbyggere, istedetfor den ved Jld ødelagte
Frue Kirke og den forfaldne St. Laurentii Kirke, at maatte holde deres Sognekirke i Helligaands
Kloster, da tyder dette paa, at den ommeldte Kirke var indbefattet under Udstrækningen af selve
Klosterbygningen. Dette kan vel ikke nægtes, men her maa man dog vistnok tænke paa en Undtagtighed eller et Ubekjendtstab med Forholdene i Affattelsen af det kongelige Brev, ligesom der
ogsaa i § 74 i Randers Byes Wilckor og Artikler af 1609, hvori forekommer Udtrykkene „den
Hellig Aands Kirke, som kaldes St. Mortens Kirche”, findes Argument herimod, som det synes,
af overveiende Styrke. Udgiveren maa med Stadfeldt og Daugaard helde til den Mening, at der
ikke bar været nogen særegen Helliggeist Klosterkirke i Randers, hvorimod Klostrets Munke have
benyttet St. Mortens ældre Sognekirke og at denne derefter ogsaa er bleven kaldet Helligaands
Kirke; vi finde jo saaledes, at Ringsted Kirke endog har havt tre Navne. Den store Kirke, der
benyttedes at det ikke betydelige Kloster, har givet Anledning til den foran citerede Benævnelse
Helligaands Huus hos St. Morten. Rimeligt er det, at Kirken bar faaet en Udvidelse, da den
tillige blev Klosterkirke, navnlig den Omgang ud mod den gamle Klosterbygning, hvoraf endnu
er Spor.
[2] Udgiveren af nærværende Skrift, der er født i Gaarden Nr. 29, maa være af den Mening, at St. Petri Kirke har hørt til de rundbuede Kirker, derpaa tyde flere Muurlevninger. Den har
været bygget deels as Kampesteen og deels as Muursteen. En gammel Steendøbefont, der i hans
tidligste Barndom endnu fandtes i Gaarden, sit senere Plads i Haven paa Holmsgaard tæt syd
Randers, men nu skal den ikke findes der mere.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/trap/2-5/0619.html

		Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 511 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|