Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4) St. Clemens Kirke, som har ligget mellem Middelgade og Brødregades sydlige
Deel. Den nævnes i et Document af 1403 som Sognekirke. 1540 blev Kirken nedbrudt,
men dens Taarn blev efter kongelig Befaling staaende. Kirkespiret brændte i
Byens store Jldebrand 1671, hvorefter Taarnet forfaldt og blev nedbrudt. Efter dette
Taarn har endnu Taarngyden Navn. J Felbereder Hansens Gaard paa Middelgaden
findes endnu Mure af en gammel Bygning, som man har meent maatte være St.
Clemens Kirke. Dette kan imidlertid vanskelig, efter disse Muurlevningers Belig enhed
at dømme, forklares, uden at man antager, at Kirken har været en Korskirke, og
Murene da have henhørt til Korsets kortere Grene. Da der ingen Spor er af
Hvælvinger eller Buer, kan man ikke have nogen Mening om Bygningens Stiil.
5) Graabrødre- senere Slotskirke. Efter at Graabrødrene vare fordrevne, blev
deres Kirke Sognekirke og senere tillige Slotskirke. Først 1698 blev den nedbrudt (see foran
Graabrødre Kloster). 6) St. Olufs Kirke nævnes 1406 i Ældste Archivregistraturer
1. 16, men dette Navn er feilskrevet for St. Mortens Kirke, hvilket sees af det
originale Diplom, der er aftrykt i Molbech og Petersens Udvalg af danske Diplomer,
S. 290—91. Det er foran bemærket, at der ved Randers laae et St. Jørgens
Hospital, samt ved samme et Capel, indviet til St. Johannes den Døber. Stadfeldt
og Galthen berette, at disse Bygninger have ligget omtrent paa Hospitalskirkegaardens
Plads[1].
Af Gilder i Randers nævner Stadfeldt 5, nemlig: 1) St. Karens Gilde;
2) St. Barbaræ Gilde, der havde Medlemmer af begge Kjøn, 1497 indlemmede i
Helligaands Huses Samfund; 3) Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe blev
sungen i Graabrødre Klosterkirke; 4) Frue Præstegilde de compassione;
5) Papegøie-Gilde eller Guds Legems Lav[2] Hertil kommer endnu Convivium minus sacerdotum Randrusiis, hvis Statuter af 1484 ere indførte i Viborg
Samler 1773, Nr.23—25, jfr. Scr. r. d. VIII. 532. Have de 4 førstnævnte mere havt en
geistlig Retning, har det 5te været desmere verdsligt. Stadfeldt har meddeelt
Fragmenter af dets Skraa fra 1417 med dertil hørende Tillæg af 1570, som afgive
interessante Oplysninger om den Raahed i Sæder, der udgjorde det nævnte Gilde-Selskab;
der bestemmes saaledes Bøder ei alene for Broder, men endogsaa for Søster, som
spyer i Gildehuset af Drukkenskab, eller drager Sværd eller Kniv med vred Hu mod
sin Lavsbroder. Bøderne vare bestemte til Burøl og Vox, det første til at drikke i
Lavet, det sidste til Belysning ved Messehold.
Ved St. Mortens Kirke paa den nordre Side er opstillet en Runesteen, hvis
Jndskrift dog er aldeles borte undtagen Slutningen, der rettest læses: harþa guþan
þikn. En anden Steen laae i Worms Tid udenfor en Borgers Huus, men er siden
kløvet til Brolægningen af et Fortov.
–––-
Flere Notabiliteter ere fødte i Randers, blandt hvilke her skal nævnes Tyge
Jesper Rothe (født 1730, † 1795), Etatsraad, Medlem af Generaltoldkammeret og
Rentekammeret, og hans Broder Casper Peter Rothe (f. 1724, † 1784), Etatsraad,
Landsdommer i Jylland. Deres Fader Conrad Carl Adolph Rothe var Regimentskvarteermester
ved det i Randers dengang garnisonerende Rytterregiment. Endvidere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
