- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
513

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hector Frederik Janson Estrup (f. 1794, † 1846), Director for Sorø Academi,
Etatsraad, Søn af Sognepræst til St Mortens Kirke Provst Estrup; Mathias Hans
Rosenørn, Søn af Ritmester Rosenørn af Randers Dragoner, Stiftamtmand paa Jsland,
derefter Judenrigsminister (21de Septbr. 1819—13de Juni 1851), nu Amtmand over
Randers Amt, født 24de Novbr. 1814, Forfatter af flere, navnlig statistiske, Skrifter.
Som født i Randers maa ogsaa nævnes Grosserer i Kjøbenhavn Niels Brock (f.1731,
† 1802), der med sin Hustru Lene Bredal har skjænket sin Fødeby og Staden Kjøbenhavn,
hvori han som Mand virkede, betydelige Legater.

Her skulle endnu tilføies: Magister Johannes Mikkelsen, første Rector ved Herlufsholm, Lærer for Christian IV., død 1601 (Marm. D I. 155), hvor han nævnes Randrusiensis, Hans Jørgen Blom, Oberst, militair Skribent, født 16de October 1792, død 1864.

Skrifter om Randers:

Randers Marsch, det er Randers Stads Drifters Beskrivelse, Dyders
Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring. Manuscript
fra 1698 af Hospitalspræsten Lauritz Nielsen Randrup, udgivet i Trykken af J. M.
Wintmøller, Sorø 1769.

Forsøg til en Beskrivelse over Kjøbstaden Randers, forfattet af Mathias Galthen,
residerende Capellan ved St. Mortens Kirke, Aarhus 1802.

Chorographisk og oeconomisk Beskridelse over Randers Kjøbstad i Nørre-Jylland,
forfattet af Snebjørn Asgeyrsen Stadfeldt, Dr. Juris, Raadmand og Byfoged i
Randers, Kjøbenhavn 1804.

Efterretninger om Randers og sammes nærmeste Omegn, meddeelte i August
1813 med et Tillæg i Marts 1816 af Etatsr. Carøe, dengang Borgmester i Randers,
i Efterretninger for indenlandsk Kunstflid II., 534 ff.

Randers Kjøbstads historisk-topographiske Beskrivelse af Neckelmann, Justitsraad,
Borgmester og Byfoged i Randers. Heraf udkom kun den almindelige Deels 1ste
Hefte (Historien indtil 1448) og den specielle Deels 1ste Hefte om Fiskeriet i Randers-
Fjord, begge 1833. J Forbindelse hermed mærkes samme Forfatters kortfattede Udsigt
over Randers Kjøbstad i 1830, affattet som Beretning til Kongen.

Veiviser og Adressebog for Randers Kjøbstad 1871, redigeret af J. Schuster,
Lærer, og A. Rasmussen, Bogtrykker.

Udgiveren har til Beskrivelsen af Randers og Angivelse af den vedkommende
Literatur i første Udgave af dette Skrift tilføiet, at han til Afbenyttelse ved Affattelsen
har, foruden flere ham med største Velvillie og Redebonhed meddeelte specielle
Opgivender om denne Byes Administrations- og Erhvervs-Forhold, fra Hr. Cancelliraad,
Procurator C. Olsen modtaget i Manuskript en samlet Udsigt over Randers Byes
Historie samt over dens vigtigste statistiske og administrative Forhold, hvilken paa mange
Steder i Beskrivelsen er benyttet. Naar han derefter har bevidnet Cancelliraad Olsen
sin Tak for dette Bidrag, har han ogsaa nu at udtale sin varme Paaskønnelse for de
Meddelelser hans ædle, mangeaarige Ven atter har skjænket til denne Udgave igjennem
talrige Bemærkninger og Tilføininger til den foregaaende.


–––-

Hobro,




Kjøbstad i Onsild Herred, under 56° 38′ 52″ n. B. og 2° 35′ 50″
v. L., 3 1/2 M. fra Randers, 6 1/2 M. fra Aalborg, 1 3/4 M. fra Mariager,
4 3/4 M. fra Viborg, ligger paa en Skraaning, der fra en Høidestrækning
syd for Byen løber ud som en Landtunge mellem Mariager-Fjord og en
Indvig af denne, Vester-Fjorden kaldet[1] Denne sidste optager Onsild-Aa
og er kun ved et smalt Vandløb forenet med den egentlige Fjord, her til

[1] J Vesterfjorden fanges Strandkarper.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free