Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætning mod Vester-Fjorden kaldet Øster-Fjorden[1]. Over dette forbindende Løb, der danner Grændse for Byens Grund mod Hørby Sogn
i Aalborg Amt, gaaer en Bro, nord for hvilken ligger endeel ligesom en
Forstad dannende Huse med c. 300 Indbyggere, hvoraf den større Deel
som Arbeidere have Erhverv i Hobro. Ogsaa paa denne Side er Hobro
omgivet af Bakkestrækninger, hvorfra en smuk Udsigt. Tæt op til Byen
paa den sydlige Fjordbred ligger paa Kjøbstadens Grund en Skovstrækning
(Hobro Skov). De smukt formede tildeels lyngklædte Bakker, den
langstrakte Fjord og dennes vestlige Jndvig, samt den fornævnte Skov, ved
hvilken et Teglværk og Blaakilde Vandmølle, give tilsammen Byen en
Beliggenhed, der er rig paa interessant Afvexling.
Hobro har 8 Gader og Stæder, hvoraf 3 ere anlagte siden 1837.
En Hovedgade, Adelgaden, løber tvert igjennem Byen i nordsydlig Ret-
ning og danner en Deel af Landeveien fra Aalborg til Randers. De
brandforsikkrede Grundeiendommes Antal er (1873) 213, hvoraf 53 udenfor
den egentlige By (i 1855: 151, i 1837: 94). Samtlige Bygninger ere
assurerede for 954,150 Rd. (i 1854: 460,920 Rd., 1843: 112,360 Rd.).
Hobro Kjøbftadjorder, der ere udskiftede, udgjøre efter en foreliggende
Beretning c. 1500 Tdr. Land, hvoraf 135 Tdr. indtages af fornævnte i
1816 udskiftede Skov, af hvilken en Andeel er sikkret Byen fom Lystskov;
(i Stat. Tabelv. Ny Række, 5te Bind, angives Jorderne til 1390 Tdr.
Land). Htk. 59 Tdr. 4 Skpr. 2 1/2 Alb. A. og E. Den store Hedestrækning,
der tidligere indtog den sydlige Deel af Kjøbstadjordernes Areal,
er nu næsten aldeles opdyrket og derpaa anlagt en betydelig Avlsgaard,
Louisendal, hvortil en Veirmølle. Ved Hobro og paa dens Grund
ligger Blaakilde Vandmøl1e, der nu er forandret til en Gjødningsfabrik.
Kjøbstaden har intet særskilt Landdistrict.
–––-
Af offentlige Bygninger mærkes:
Kirken, høit beliggende, opført i Aarene 1851 og 1852 paa samme
Sted, hvor den ældre Kirke stod og istedetfor denne, der umiddelbart
forinden blev nedrevet, efter Tegning af Professor Bindesbøll og under
dennes Tilsyn. Det er en smuk Bygning i gothisk Stiil med takket Gavl
og med Muurtinder om det 30 Alen høie Taarn, paa hvilket et 25 Alen
høit Spiir. Taarnet ligger øst for Kirken, og i dette er Alteret opreist.
Kirkeskibets Længde er 40 Alen, dets Bredde 17 Alen og Høiden til
Hvælvingerne 18 Alen. Af den gamle Kirke benyttes: Alteret af smukt
Billedskjærerarbeide, givet 1699 af Borgmester Laurids Skipper;
Prædikestolen, ogsaa af godt Billedskjærerarbeide, givet 1698 af Laurids Søfrensen
Hobrou og Hustru Maren Lauridsdatter Schorup, og en ældgammel Døbefont
af sleben Granit. Kirken har et Orgel med 10 Stemmer. Foran
Hovedindgangen til Kirken findes en Runesteen [2]. Kirken eies af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
