Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen hører under Randers Amtstuedistrict og Mariager Lægedistrict.
Distrietslægen boer i Byen. Apothek. 4de Udskrivningskreds
425 Lægd. Valgsted for Amtets 1ste Folkethings-Valgkreds.
Ved Toldsted et er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter;
ved Postvæsen et en Postexpediteur, der tillige er Bestyrer af
Telegraphstationen.
Byen har en Sparekasse, oprettet 1853. I denne indestod den
the December 1872: 67,284 Rd.; opsparet Capital 2,466 Rd.
–––-
Af Mariager Byes Segl, forestillende et Anker, gives her en Afbildning.
Denne lille Kjøbstad, den næstmindste t Landet, skylder det tætved liggende
forhenværende Kloster (see Mariager Landdistrict) sin Oprindelse som sit Navn. Tidligere
var det en Landsby, uvist af hvad Navn. Sandsynligviis eiede Glenstrup Kloster
(kaldet „de hellige 3 Marers”), der gik tilgrunde henimod Midten af det 15de
Aarhundrede, og som hvis Fortsættelse Mariager Kloster, hvilket dets Eiendomme tilfaldt,
kan betragtes, fra gammel Tid den Grundstrækning, hvorpaa saavel Mariager By som
Maren Kjær og Maren Mølle ere beliggende. Klostrets Nærhed bevirkede her, som
andre Steder, at Haandværkere og Handlende flyttede til og nedsatte sig; ogsaa kan
Stedets Skjønhed have medvirker til, at Flere her toge Bolig, saa at det efterhaanden
gik over fra Landsby til Kjøbstad. Mariager Bything (forskjelligt fra Birkethinget)
nævnes allerede 1456, og 1495 findes en Byfoged navngiven. 1536 sendte Mariager
ligesom Kjøbstæderne Deputerede til den bekjendte Rigsdag i Kjøbenhavn, hvor
Reformationen indførtes. Paa nogle Kjøbstadsfortegnelser fra det 16de Aarhundrede findes
den opført, paa flere andre derimod ikke (jfr. Hist. Tidsskr V, S.32 flg.), og egentlig
Kjøbstadrettighed fik Byen vistnok først ved Christian IV.’s Privilegier af 23de Mai
1592, der bevilgede, at Jndbyggerne i Mariager herester maae bruge saadan Handel
og borgerlig Næring og Kjøbstadfrihed, som andre Kjøbstæder i Riget nyde, navnlig
samme Privilegier som Hobro; ihvorvel Byen tidligere, som anført, under Klostrets
Værn, har udøvet nogle af de Rettigheder, som tilkom Kjøbstæder, ligesom den ogsaa
allerede i Kong Christian III.’s Tid (og indtil Reductionen 1739) havde en Latinskole.
De ældre Privilegier as 1449 og senere Aar, som findes anførte i D. Atl., løde ogsaa
alle paa Klostret, til hvilket Byens Jndbyggere endogsaa maatte præstere Hovarbeide
indtil 1631, og tildeels uden Tvivl lige til 1664, da Klostret kom i Privates Hænder.
Byen havde sin egen Kirke, kaldet St. Peders Kirke, forskjellig fra Klostrets; 1469 gav
Kong Christian I. Klostret jus patronatus over samme, men da Klostret seculariseredes,
blev denne Byens gamle Kirke nedbrudt, og den anseeligere Klosterkirke anviist Byen
til Sognekirke (see ovenfor). Byens Øvrighed var en Borgmester og 2 Raadmænd,
som den skulde vedblive at beholde ifølge Fdn. af 28de Jan. 1682; men samme maa
snart efter være bleven indskrænket til en Byfoged.
En stor Jldebrand, som den 22de Juni 1573 (i D. Atlas sættes den til Aar
1583) overgik Mariager, var især Skyld i, at denne By standsedes i den gunstige
Udvikling, som under Klostrets Friheder og Beskyttelse syntes at ville blive den tildeel.
Lignende Ulykker have, skjønt i ringere Grad, hjemsøgt Byen 1732, 1764 og 1ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0637.html
