Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Grenaa.
cember 1775. J Aarene 1746—47 døde 148 Stykker Hornkvæg af Kvægsyge. Arent
Berntsen maa det vistnok for en Deel tilskrives, at man saavel i trykte Skrifter som
i den mundtlige Tradition træffer paa en Skildring af Mariagers fordums Betydning,
der vistnok aldrig har havt nogen tilsvarende Virkelighed. Han kalder saaledes Byen
»en temmelig stor og velbygt Kjøbstad« og tilføier: »Fornden den stor Handel, som
denne Byes Borgerskab bruger med den megle Kalck, som strax neden Byen paa begge
Sider Fiorden brendis, hvoraff de sig største Deel tilhandle oc den igien til de an-
kommende Fremmede selge, eller udi deres egne Sknder til andre Lande og omliggende
Steder udføre, oc dermed deris Fordeel søge, haffver de endogsaa en temmelig Handel
med andre Landsens Vare, baade Korn, saavelsom Fruct, som de af deris store og
gode Hafver bekommer« (Danmarckis og Norgis Fructbar Herlighed, S. 153). Da
D. Atl. udkom, var Mariager meget lidt bebygt, og dens saa Beboere, af Mangel
paa Næring, formedelst Nærheden af Hobro og Randers, til største Delen uformuende.
Jndbygger-Antallet udgjorde baade da og ved dette Aarhundredes Begyndelse kun
c. 400. Den nyeste Tid har vel seet Byen gaae fremad; men hverken Handel eller
Skibsfart har, som alt foran bemærket, modtaget en saadan Udvikling som i Nabobyen
Hobro, der er heldigere beliggende med Opland til alle Sider, medens den mellem-
liggende Fjord berøver Mariager en stor Deel af Handelen med Beboerne paa den
anden Side af denne. Vel har man nu forsøgt til Afhjcelpning heraf at anlægge
Filialetablissementer ved Hadsund, men om endogsaa enkelte Handlende i Mariager
derved ville kunne vinde, vil det næppe bidrage væsentlig til selve Byens Udvikling eller
maaskee endogsaa skade denne. J en ældre Periode (i det 15de, 16de og Begyndelsen
af det l7de Aarh.) gik Landeveien imellem Aaldorg og Randers gjennem Mariager
Kloster og ved Færge over Fjorden til Løvdal, hvilket maa have givet Byen nogen
Næring Ogsaa gik der i denne Periode, som alt foran bemærket, shersra betydelig
Skibsfart med Kalk fra de store Kalkbrwnderier paa begge Sider af Fjorden; baade
Kong Christian tll. vides at have ladet hente hele Skibsladninger Kalk herfra til Kol-
ding og andre Steder, og hans Efterfølgere Frederik ll. og Christian lV. til Kronborg,
Frederiksborg og Kjøbenhavn, hvor de have bygget; men denne Udførsel er vistnok for
største Delen ophørt i den for Danmarks indre Udvikling uheldige Periode efter den
svenske Krig 1653—60. Til denne korte Skildring af Forholdene i Mariager i Fortid
og Nutid føies her til Slutning endnu et Uddrag af den Beretning, der alt tidligere
er paaberaabt, og er skrevet baade med Kjærlighed for og med Kjendskab til Mariager:
»Forholdene i Mariager, dens overordentlig smukke Beliggenhed og smukke Omegn
samt de store Goder, Byen som Levested besidder, anvefale den som Opholdssted sor
Familier med mindre aarlige Jndtægter, der ønske at leve i en fredelig, yndig Naturs
Omgivelser. Byen er baade Kjobstad og Landsby, ct yndigt Sommeropholdssted, hvor
saavel behagelige Promenader i den nære Skov, som større Udflugter i den smukke
nærmeste Omegn kan nydes, i Forbindelse med gode Strandbade i Fjorden. Mariager
besøges derfor hyppigt af Reisende om Sommeren, som lydeligt udtale den Overraskelse,
Omegnens store Skjønheder fremkalde, og omtale det behagelige Jndtryk, den lille,
venlige By, med sine smukke Haver, gjør paa Enhver, som med Sands for en smuk
Natur besøger den.«
Grenaa,
Kjobstad i Norre Herred, under 560 24« 50« n. B. og 1o 42« v. L.,
71J2 M. fra Randers, 4 M. fra Ebeltoft, beliggende i en i det Hele
flad, kun mod Nord sig hævende Egn 1Z4 M. fra Kysten. Gren-Aa-k),
der har givet Byen Navn, og som danner Udlobet til Havet fra den
langstratte, formedelst dens lave Vandstand kun for Baade seilbare Indso
k) Den saakaldte Plato-Aa har været Udlobek for Kolindsund3 men Daad-Aa er ikke den nu-
vaerende Gren-Aa, derimod den Aa, som forbi Buskehuset falder i Kolindsund i Forbindelse med
den Bæk, som nu løber forbi Veagerslev sydom Benzons Skov og ud i Kattegattet.
ssf
A s
s
M;-kz»s«-«-sk,spus-Ss»—ck«k saa-.- -—«.c-— s - .-
»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
