Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Gjern H. — Silkeborg.
400 Stkr. Schavler og 3000 Pd. farvet Tvist, 2 Dampbrcendeviins-
brænderier, der prodneerede 240,000 Potter Brændeviin. Et Bogtrykkeri,
hvorfra udkommer »Silkeborg Avis«. Silkeborg Haandværkerforening
agter i indevcerende Aar (1876) at opføre en Foreningsbhgning. Om
Handels- og Toldforholdene see forøvrigt Skanderborg.
I Silkeborg holdes aarlig 4 Mai-leder, i Marts, Juni, September
og October med Heste, Kvæg, Kram og Huusflidsproducter. Torvedag
hver Løverdag
Silkeborg Handelsplads danner en Deel af det ved kgl. Resol. af
11te Januar 1854 oprettede Silkeborg Virk. Communalbesthrelsen
bestaaer af Birkedommeren og af en Communalrepræsentation, bestaaende
af 6 af Communens dertil valgte Indbyggere. Birkedommeren indtager
i denne Besiyrelse samme Plads som Magistraten eller Bhsogden i Kjøb-
stæderne.
Silkeborg hører under Skanderborg Amtstuedistrict og Silke-
borg Lægedistriet. Distrietslaegen boer i Silkeborg, hvor der ogsaa
findes et Apothek. Det tidligere Skanderborg Amts 2den ngds. 4de
Udskrivningskreds 211te Lægd. For Toldvcesenet i Silkeborg og
Skanderborg i Forening er ansat en Toldoppeborselscontrolleur og 4
Toldassistenter. Jernbanestation. Ved Postvcesenet i Silkeborg er
ansat en Postexpediteur, der tillige har Tilsyn med Befordringsvcesenet.
Silkeborg nævnes, saavidt os bekjendt, ikke før i Begyndelsen af det 14de Aar-
hundrede, og der er Grund til at antage, at der heller ikke tidligere, altsaa endnu ikke
under Valdemar Atterdag, har været nogen fast Borg til af dette Navn, da den i saa
Fald naeppe vilde have undgaaet Dronning Margretes Opmærksomhed Den første
Eier, der vides, er Erik Mus, og det er rimeligt, at det er ham, der har bhgget
Borgen; den laae efter al Sandsynlighed paa en Landphnt ved Udlabet af Remstrup-Aa
i Lang Sø, og der findes endnu i Haven ved Silkeborg Levninger af Muursteen og
tidligere fandtes Spor af Grave. Mærkeligt nok tilhørte den Grund, hvorpaa Borgen
eller Fastet var opført, ikke Erik Mus, men Alling Klofter. Et lignende Forhold var
ikke uden Exempel andetsteds (jfr. Norholm i Kinchs Bestridelse af Ribe, S. 299).
Det var jo ikke altid let at finde en Plads, der egnede sig til at befcesies paa den
Maade, som Tiden krævede det. Erik Mus’s Datter, Thore Eriksdatter, blev gift med
Hr. Laurids Hvas fra Ormstrup (fee foran Frijsholt) og tilførte ham Borgen, men
da hun var Kirken meget hengiven, skjænkede hun den samt hendes Børns Gods i
V. og Ø· Keilstrup til Kirken som Sjælegave. Kirken fik ikke noget formeligt Skjøde,
men havde som høieste Adkomstdocument kun et af Provsten i Tvilum med nogle
Kanniker, Præster og gode Mænd udstedt Brev, lydende paa, ,,at Fru Thore antvordede
Bistop Bo Silkeborg frit til St. Clemens« (Domkirken). Hr. Laurids vagrede sig ikke
uden Grund ved at afftaae denne gode Besiddelse, som hans Hustru, da hun havde
Børn med ham, ikke kunde give til Kirken uden hans Samtykke. Kirken maatte altsaa,
saa længe Hr. Laurids levede, nøies med den omtalte Bevidnelse af, at Fru Thore
havde gjort Gaden; den glemte dog ikke at forberede Fremtiden og fik 1418 et Mage-
ftifte istand med Abbed og Convent i Alling Kloster, hvorved den tilbyttede sig Remftrup,
Remstrup Fang og ,,Stedet, som Silkeborg staaer paa». Den blev altsaa tillige Eier
af et Jordbrug, der egnede sig til at danne en Ladegaard ved Borgen. Da Hr. Laurids
var død 1430, begyndte Kirken strax nye Forhandlinger med Fru Thore, som først
bortmageskiftede og afhandede til Bistoppen sit og Familiens Gods i Linaa Sogn, og
derefter i 1436 tilligemed sin anden Mand, Lange Ove (Daa), stadfæstede Gaven af
Silkeborg til Kirken, som nu kom i sikker Besiddelse af Vorgen efterat Hr. Laurids’s
Børn ogsaa havde givet Afkald paa deres Ret til Eiendommen. Det sidste Document,
som danner Slutftenen i disse lange Forhandlinger, er et af Erik Hvas af Ormftrup
ved 1463 udstedt Skjode paa Silkeborg og Gods, hvortil han havde alle sine Søstendes
Magtebrev. Kirken tog dog endnu 1489 Kong Hans’s Dom paa sin Ret til Silke-
borg, og Biskop Ove Vilde oprettede til Slutning 1532 et Doeument med Alling
Kloster, der indeholdt »en endelig Ende og Beslutning om Remstrup og Nemstrup Fang
med mere Gods« —- men nu kom Reformationen 4 Aar efter og det Hele tabtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
