Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjerii H. —— Silkedorg. 127
Tet vil af det Foregaaende sees, ·hvorledes det forholder sig med det saa ofte
gjentagne Sagn om Biskop Peders Silkehne, der drev i Land og skal have be-
stemt baade Borgens Plads og dens Navn. Ter var fra Biskop Bo indtil Refor-
mationen ingen Biskop i Aarhus as Navnet Peber, o Navnet Silkevorg har vel
ikke Noget med Silke at gjøre (maaskee har Navnet ·en iZaralel i Selker Noer). Den
Plads, der var valgt af Erik Mus, og den Bygning, han havde opført, have Bi-
sperne i Aarhus ikke forladt, men de have vistnok udvidet og bedre beseesiet den.
De yndede fortrinlig Stedet, samlede meget Gods dertil og holdt strax en Lfficial
eller Befalin smand paa Borgen. Ten første var forncrvnte Ove Taa. Te to
naftsidsie katgolske Biskopper Eiler Madfen Stylgge og Niels Elausen, «soin begge
resignerede en halv Snees Aar før deres Død, for eholdt sig for Livstid Silkeborg, og
her døde de, den første 1501, den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reformations-
aaret 1536 blev udsendt af Kong Christian lll. for at tage det katholske Vispe ods i
Besiddelse, gjorde Bistoppens Lehnsmand eller »Official·« paa Silkeborg Hans tygge
Modstand og vilde ikke overgive Slottet uden Befaling fra fin Herre Bistop Ove
Vilde, som uagtet sine Fortjenesier af Kongen og Riger blev fængslet ligesom de andre
Bifkopper, da de, som Hvitfeldt siger, »alle skulde fkjares· over een Kam««, og derved
nødt til at give sit Samtykke til Slottets Overgivelfe. Silkeborg blev da et kongeligt
Lehn og Sædet for en kongelig Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, ligesom
ogsaa i den følgende Tid et Anit, der efter Slottet bencevnedes Silkeborg Amt. I
Arent Berntsens »Tanmarckis og Norgis fructbar Herlighed« kaldes Silkeborg et vel-
bygt, anseeligt og overmaade lystigt Slot, liggende 4 Mile vesien op i Landet fra
Aarhiis, paa et synderligt smukt og beleiligt Sted af Skov og Mark, saavelsom mange
ferske Sver og Aaer, saa at K l. Majestat derfor deromkring sig en egen Frihed og
Vildbane haver forbeholdt.« homas Fischer fra Kønigsberg nedsatte sig 1583 i
Jylland. Blandt dennes flere Børn var den ældste, Christian Fischer, Kong Frederik
den Tredies Mundskjcenk. Som Belønning og Erstatning for den Forstrakning, han
1658 og følgende Aar i Krigens Tid havde gjort Regjeringen, fik han Silkeborg
Gaard og Gods, der herester forblev· hos dennes Broder Daniel Fischer og dennes
Søn Christian de Fischer, der tillige eiede Allinggaard, Gravballegoard og Vinderslev-
gaard. Fra denne sidste Eier indloste Kong Frederik lV. Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa afbrudt-k) og dens Marker udlagte til Rytterkobler. Ved styrter-
godsets Sal i 1767 kjøbte Ritmester Hans v. Hoff Silkeborg med Tilliggende af
2472 Tdr. tk. Hovedgaardstaxy 212 Tor. Htk. Bøndergods, 22 Tdr. Skovskyld og
17 Tdr. Mølleskyld, men snden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. D. E. Umiddelbart
efter Kjøbet opførte den nye Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog Lade-
bygningerne, som vare opførte af Bindingsvcerk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve
opførte as Grundmuur, saaledes som de nu foresindes. Under Ritmester Hoff conser-
veredes Godfet, men da hele Eiendommeii 1790 blev ashandet til hans Søn Lands-
dotnmer Heiirik Muhle v. Hoff, begyndte denne strax at bortseelge Godset· Hoved-
gaarden med det tilhagevcerende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse) og Skovene
(c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirketienderne as Linaa og Tem Sogne solgte han
1804 til Overkrigscommissair Jngerslev og Ritmester v. Halling for 200,000 Rd. D. E.,
og kort efter udkjobte Jngerslev sin Medeier mod en Godtgjorelse af 25,000 Rd. D. C.M).
Jngerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus gjennem
Aarhiis Mølle-Aa, Brabrand-Sø og den deri løbende Aa, Taastrup-Sø, Gamniel-
aakd-Sø, Peter-Sø, Venge-Sø, Navn-So, Knuds-So, Birk-Sø, Botre-Sø, Brus-
Eo og Remstrup-Aa (herom see Begtrup om Agerdyrkningens Tilstand i Narre-
Jylland l., S. 545—49); han foresiod ogsaa Guden-Aaens Seilbargjorelse op mod
Randers (fee ll., S. 4l4). Aar 1814 afhandede han Silkeborg tilKrigsraad Aastrnp,
Kjøbmand i·Randers, for 800,000 Rd. Solv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjoberen
i) Denne Gaard, der i Begtrups Bestrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Narre-Jylland 1ste
Deel (1808) kun anføres iil 20 Fags Bygning. har ikke været den gamle Bispegaards Bygning,
om hvilken Danske Atlas udtrykkelig ankom-, at det vides ikke naar den er nedbrudt.
·«) J Begiriips nysnævnte Bestrive1se af Mørke-Jylland isieDeel, S.540—545, sindes en interessant
Vurdering over Silkeborg Gaard, Gods, Tiender og Skove, hvorved udkommet en Sum af
44’7,575 Nd. D. C. Over Skovene yttres i Viirderingen, hvilken inaa antages at vare ineddeelt
Begirup af Jngerslev: Skovene paa Silkeborg, Haariip og Virkelund Eiendomme, som alt hører
til Silkeborg, udgjør et Areal af c. 5000 Tdr. Land. Vilde man beregne sammes Værdi efter det
svantuni Brænde, der pko eet-spare kunde iidbringes ved Skovning, saa maatte der idetmindste ud-
komme 40 Favne pr. Tv. Land, eller ialt 200,000 Favne, hvilke a 4 Rd. trdgiorde 8 Tdr· Guld.
Men anslaaer man Værdierne som sædvanligt efter Jubteegten, saa kan man anseeite Uko af Skov-
arealet til Hugsi aarlig, der bliver c. 62 Tdr. Land, og paa hver Td. Land 40 Favne iz 4 Nd.
= 9920 Rd. eller capitaliseret 248«000 Nd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
