Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 87 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der formodes at have været Byens Raadhus. Ved Ruinerne findes, en Hvidtjørn
(Cratægus monogyna), den tykkeste Gren af et meget gammelt Træ, 8 F. 10 T. i Omf.,
32 F. i Kronens Diameter. (Se C. F. Wegener, Om Udgr. af Asserbos og Søborgs
Ruiner under Hs. Maj. Kongens Ledelse i Aarene 1849 og 50, med nogle hist.
Oplysninger, i Ann. for nord. Oldk., 1851; ogsaa paa Fransk. — V. Boye, Fund af
Genstande fra Oldtiden og Middelald. i og ved Søborg Sø, Kbh. 1882, og samme Forf.,
Søb. i Nordsjæll, Nationaltid. 18/9 og 23/9 1884. — Det mærkeligste ved Søb. Slots
Hist., Kbh. 1888).

Søborg Slots Ruiner.

Søen begyndte man som nævnt at udtørre i Slutn. af 18. Aarh. ved at grave
en Kanal ud til Gilleleje paa Forslag af Landinspektør, senere Amtmand H. N.
Arctander, da den ved sine Oversvømmelser om Vinteren ofte skadede de omliggende
Marker, og Arbejdet fortsattes ind i 19. Aarh., saa at der kun blev en lille Sø
(„Klaringen“) tilbage i Midten, medens det øvrige mest laa hen som Sump og Mose, indtil
Staten 1858 afhændede den til Hofjægermester Neergaard (til Viskum) og den som
Folketingets Formand bekendte senere Etatsraad L. N. Bregendahl, der blev Eneejer
1865, og efter hans Død (1872) solgtes den til den nuv. Ejer, Grev Frijs til Frijsenborg,
som i Aarene 1873–87 fuldførte Udtørringen (under P. B. Feilbergs Ledelse).

Ved Nakkehoved Fyr, opr. 1772 som et Kulfyr, er der et smukt Anlæg, der skyldes
Fyrinspektør Chr. Faber, og hvor han blev begravet i en af ham selv udgravet
Kæmpegrav (Indskrift af C. Ploug) efter indhentet ministeriel Tilladelse.

(I Søborg Præstearkiv findes opbevaret et Manuskript: „Søborg og Gilleleje
Præstekald“, af P. C. Garde († 1894), Sognepræst der 1869–87).

Gilleleje Sogn, et meget lille Sogn, er omgivet af Sundet og Søborg
S.; Kirken omtr. 3 Mil N. V. for Helsingør. Jorderne ere lette, nogle Steder
dog lerblandede. Bankerne ved Kysten dale fra Nakkehoved ned mod Gilleleje,
men hæve sig atter mod Sjællands nordligste Pynt, Gilbjærghoved.

Fladeindhold 16/7 88: 635 Tdr. Ld., deraf var besaaet 297 (deraf med Hvede 15,
Rug 51, Byg 75, Havre 69, Blandsæd til Modenh. 56, til Grøntf. 5, Kartofler 11, andre
Rodfr. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 67, Høslæt, Brak, Eng m. m. 125, Have 30,
Skov 5, Moser og Kær 6, Heder 50, Byggegr. 46, Hegn og Veje 9 Tdr. Kreaturhold
1893: 146 Heste, 438 Stkr. Hornkv. (deraf 278 Køer), 286 Faar, 325 Svin og 10
Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 41¼ Tdr.
Om Gaardene se Søborg S. (S. 84). Befolkningen, 1890: 1000 (1801: 318,
1840: 669, 1860: 500, 1880: 737), boede i 214 Gaarde og Huse og fordeltes efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>