Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 210 af Jordbrug, 360 af Fiskeri, 189
af Industri, 44 af Handel, 53 af Søfart, 64 af andre Erhv., 29 af deres Midler, og
31 vare under Fattigv. Fiskeriet er altsaa Hovederhvervet (om Vinteren fanges især
Rødspætter, ogsaa Tunger og Pigvarer, om Efteraaret især Sild).
I Sognet er kun een By: Gilleleje, stort Fiskerleje, ejendommeligt smukt
beliggende ved Havet i ensomme Omgivelser, med Kirke, Skole, Forsamlingshus,
Gæstgiveri, 4 Købmandshandeler og andre Forretninger, Badehotel, mange
Villaer, Gilbjærg Sommersanatorium for Vodrofsvejs Børnehjem, Diakonissestiftelsens
Rekreationshjem, Toldkontrolsted, Station for 7. sjæll. Kystpolitidistr.
(se om Forlængelsen af Gribskovbanen S. 45); og een større Gaard: Nellerupgd.
(183/8 Tdr. Hrtk., o. 180 Tdr. Ld., alt Ager undt. en 2 Tdr. Ld. stor
Tørvemose, der ligger i Græsted S.; ny Hovedbygn. efter Ildebrand 1888).
Gilleleje S., der udgør een Sognekommune med Søborg S., hører i administr.
Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette og til
1. Udskrivningskr’. 145. Lægd. Kirken ejes af Tiendeejerne.
Gilleleje Kirke, oprindl. opført 1556, men ombygget fra Grunden 1746, er en lille
af rød Tegl bygget Kirke, der bestaar af et aflang- firkantet Rum med en femsidet
Afslutning mod Øst og fladt Loft; lille bly tækket Spir. Prædikestol vist fra Chr. IV’s
Tid, Altertavle fra 1834 af J. L. Lund.
Nellerupgaard er en gammel Gaard, der vistnok har hørt under Kronen (midt i
16. Aarh. nævnes Kronens Gods „Snellerup“, vist N.). 1579 gav Fred. II den til
Underhold for den af Gilleleje selv valgte Præst Hans Lauritsen; dennes Datter solgte
den til Fyrforvalter Peder Jensen Grove, der døde her 1673, og derefter ejedes den af
Familien Rostgaard (Hans Rostgaard blev gift med Groves Enke, se S. 66); 1771–73
ejedes den af Godsejer Jan Christopher van Deurs.
Græsted Sogn omgives af Kattegat, Søborg, Esbønderup, Maarum,
Valby og Blistrup Sogne; Kirken, sydligt i Sognet, ligger omtr. 2¾ Mil
V. N. V. for Helsingør og omtr. 2 Mil N. for Hillerød. Den nordl. Del har
ret gode Jorder; S. for Græsted By har Sognet tidligere for det meste været
bedækket med Skov, som nu er opdyrket. Af Skove findes Græsted Hegn
og en Del af Aggebo Hegn (6. Kronb. Skovdistr.).
Fladeindh. 16/7 88: var 4824 Tdr Ld., deraf var besaaet 2339 Tdr. (med Rug
498, Byg 542, Havre 854, Ærter og Vikker 12, Blands. til Modenh. 209, til Grøntf. 36,
Kartofler 101, andre Rodfr. 71, Spergel og Lupiner 12), medens der henlaa til
Afgræsning 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1225, Have 81, Skov 182, Moser og Kær 128,
Byggegr. 88, Hegn og Veje 93 Tdr. Kreaturh. 1893: 502 Heste, 1914 Stkr. Hornkv.
(deraf 1190 Køer), 747 Faar, 1105 Svin, 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 359½ Tdr. Der var 3 Selvejergaarde med 13, 79
Arvefæstegd. med 276, 283 Huse med 64 Tdr. Hrtk. og 58 jordløse Huse. Ingen Gaarde
over 12 Tdr. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 2077 (1801: 949, 1840: 1417, 1860:
1752, 1880: 1930), boede i 424 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
95 levede af immat. Virksomh. 1229 af Jordbr., 357 af Industri (Teglbrænding,
Mølledrift), 127 af Handel, 144 af andre Erhv., 85 af deres Midler, og 40 vare under
Fattigv. Landbruget er altsaa Hovederhverv; Arbejds- og Indsidderklassen har en
stor Del af sin Fortjeneste ved Skovarbejde, lidt Kulbrænding, Kostebinding,
Tørvevinding m. m. Gribskovbanen, der ender lidt N. for Kirken, vil 1896 blive forlænget
til Gilleleje, med Station i Paarup.
I Sognet Byerne: Græsted med Kirke, Præstegd., Skole, 2 Gæstgiverier,
Markeder (i April og Okt.), Andelsmejeri, Mølle, Købmandshandel, Bageri,
Garveri, Dampuldspinderi, Stampeværk, Maskinværksted og 2 Farverier,
Endestation paa Gribskovbanen (se S. 45); Alume med Skole, Købmandshandel
og Mølle; Holt; Haagendrup med Mølle; Tulstrup; Paarup;
Strand-Esbønderup; Dønnevælde med Købmandshandel og Teglværk; Stokkerup med
Teglværk. De fleste af Byerne ere egentlig opløste som saadanne ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
