- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
319

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken ejes af
Hvedstrup-Fløng Præsteembede, der er beneficeret med Tienden.

Fløng Kirke er opført af Kridtsten og Mursten. Taarnet er, om end ikke
oprindeligt, saa dog meget gammelt, bygget af Kridtstenskvadre med en smuk
Hvælving, hvis Ribber ere afrundede og bæres af 4 smaa Hjørnesøjler med Kapitæler.
Udskaaren Altertavle og Prædikestol fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont. Ved Kirken
er et Begravelseskapel for Mag. Albert Kjeldsen Schytte, Sognepræst for Hvedstrup
og Fløng fra 1704 til sin Død 1744. I Taarnet to gamle Klokker, den mindste fra
1445, den anden støbt 1516 af Fastenove.

Aagerup Sogn omgives af Annekset Kirkerup, Hvedstrup, Fløng og
Himmelev Sogne samt Roskilde Fjord. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger
omtr. 1 Mil N. Ø. for Roskilde. De noget højtliggende og bakkede Jorder
ere lermuldede med enkelte sandede Strækninger og ubetydelig Eng. Fra
Kysten gaar den høje Banke Bolunds Odde (om Vinteren en Ø) ud i Fjorden.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2252 Tdr. Ld., hvoraf 1199 besaaede (deraf med
Hvede 28, Rug 218, Byg 435, Havre 257, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh.
42, til Grøntf. 125, Kartofler 20, andre Rodfr. 35), medens der henlaa til Afgræsn.
321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 629, Haver 19, Moser og Kær 43, Byggegr. 20, Hegn
og Veje 20 Tdr. Kreaturhold 1893: 200 Heste, 686 Stkr. Hornkv. (deraf 421 Køer),
264 Faar, 412 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 85: 255 Tdr. Der var 25 Selvejergaarde med 1605/8, 6 Arvefæstegd. med 49¼ og
3 Fæstegd. med 361/8 47 Huse med 8¼ Td. Hrtk., samt 6 jordløse Huse. 5 Gaarde
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 68¼ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 457 (1801: 314,
1840: 391, 1860: 456, 1880: 454), boede i 85 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 127 af Industri,
11 af Handel, 16 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aagerup med Kirke, Præstegd., Skole, Hvidtølsbryggeri,
Mølle, Bageri og Mejeri; Store og Lille Valby med Andelsmejeri (Brokilde); Slæggerup. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 3 Gaarde i Lille Valby
(den ene, Lille Valbygd., 14½ Td. Hrtk., 145 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng,
Resten Ager; de to andre paa omtr. 13 Tdr. Hrtk. hver), og 1 Gaard i
Slæggerup (14 Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 4 Eng, Resten Ager;
2 Huse).

Aagerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Kirkerup,
hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt,
2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’
48. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Edelgave.

Aagerup Kirke bestaar af et Langhus med Skib og Kor ud i eet og er bygget af
Kamp og Munkesten; Taarnet er bygget af Kamp og Munkesten og har takkede
Gavle. Korbuen er spids og Rummet er dækket med 4 spidsbuede Hvælvinger. Den
i Egetræ udskaarne Altertavle er fra Chr. IV’s Tid og er skænket af Gabriel Kruse og
Agnete Thott 1629. Den ligeledes i Egetræ udskaarne Prædikestol har Reliefs af
Gravlæggelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Dommedagen. Gammel Granitdøbefont. I det
til Kirken stødende Vaabenhus er der opstillet 2 Ligstene, hvoraf den ene over Johannes
Faxe, Sognepræst til Aagerup og Kirkerup, † 1626. Paa Skibets nordre Væg en
Marmormindetavle over Sognepræst Fr. Monrad, † 1758; den er opsat af hans Enke,
Anne Cathrine Petri.

Ved Aagerup Mølle staar en fredet Sten, „Slavestenen“, fra en nu jævnet Høj,
„Slavehøjen“.

Kirkerup Sogn, Anneks til Aagerup, omgives af dette, Hvedstrup S.,
Smørum Herred (Smørum S.) og Gundsømagle Sogn samt Roskilde Fjord.
Kirken, mod Nord i Sognet ved den langagtige Gundsømagle eller Østrup
Sø (tidligere 188 Tdr. Ld., nu er den vestlige Del udtørret), ligger omtr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free