Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1¼ Mil N. Ø. for Roskilde. De bakkede Jorder ere for det meste gode, til
Dels lermuldede; en Del lavere Jorder ere dog moseagtige. Mod Nord er
der nogen Eng ved Gundsømagle Sø.
Fladeindholdet var 16/8 88: 2856 Tdr. Ld., hvoraf 1419 besaaede (deraf med
Hvede 46, Rug 272, Byg 486, Havre 329, Ærter og Vikker 28, Blandsæd til Modenh.
49, til Grøntf. 101, Kartofler 33, andre Rodfr. 65), medens der henlaa til Afgræsn.
345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 24, Skov 2, Moser og Kær 37, Byggegr. 22,
Veje, Vandareal m. m. 196 Tdr. Kreaturhold 1893: 240 Heste, 931 Stkr. Hornkv.
(deraf 578 Køer), 279 Faar, 584 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 2841/8 Td. Der var 26 Selvejergaarde med 191¼, 14
Arvefæstegd. med 79, 80 Huse med 14 Tdr. Hrtk., og 8 jordløse Huse. 3 Gaarde paa.
over 12 Tdr. Hrtk. (med 717/8 Td.). Befolkningen, 1/2 90: 618 (1801: 430, 1840:
574, 1860: 638, 1880: 608), boede i 120 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 396 af Jordbrug, 82 af Industri, 16 af Handel
61 af andre Erhv., 24 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkerup med Kirke (det tidligere Hospital, opr.
1754 ved Kirstine Jensdatters Legat, benyttes siden 1802 som almindeligt
Fattighus); Gundsølille med Mølle, Bageri og Forsamlingshus; Taagerup
med Skole; Gjerdrup; Østrup med Skole.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Østrupgd. (36¾ Td. Hrtk., omtr.
461 Tdr. Ld., hvoraf 3 Skov, 86 Sø [Gundsømagle Sø], Resten Ager og
Eng; til Gaarden høre 23 Fæste- og Lejehuse og 1 Arvefæstehus; 2 Tdr.
Ld. ligger i Smørum Sogn), Søgaard (18½ Td. Hrtk., 167 Tdr. Ld. —
foruden omtr. 50 Tdr. Ld. af Gundsømagle Sø —, hvoraf 4 Have og Gaardsplads,
43 Eng, Resten Ager; 6 Huse; Søparten afgiver betydeligt Rørskær;
af Rørene maskinvæves der Gibsrør, som sælges til Kjøbenhavn) og en Gaard
i Gundsølille, Gundsølillegd. (16 Tdr. Hrtk., omtr 147 Tdr. Ld., hvoraf
1½ Tdr. Gaardspl. og Have, Resten Ager.). Af andre Gaarde mærkes.
Vejlegaard.
Kirkerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører 4
Gaardejere i Sognet.
Kirkerup Kirke, vist den ældste paa Egnen, hvad ogsaa Navnet tyder paa (fra.
omkr. 1100), er oprindelig opført i Rundbuestil af Kamp, blandet med enkelte Kridt- og
Fraadsten, og bestod af et Skib og et firkantet Kor, til hvilket en Korrunding
synes at have sluttet sig; paa Korets østre Væg ses endnu Spor deraf. Kirken har
tidligt faaet en Forlængelse mod Vest, hvor Murene i de to Hvælvingsfag ere tykkere
end det oprindelige Skibs Mure. I Slutn. af Middelalderen er der indbygget
Hvælvinger i Spidsbuestil, 4 i Skibet og 1 i Koret. Fra samme Tid stammer det af Munkesten
opførte Taarn med takkede Gavle. Senere er tilbygget et Vaabenhus paa Nordsiders
og et paa Sydsiden. Korets og Skibets østre Væg har, endnu medens Kirken havde
Bjælkeloft, været udsmykket med Malerier, malede paa vaad glat Puds. Under Loftet
har der været en à la grecque Bort med Fugle, og paa den halvrunde Korbues
Underflade 3 Medailloner med Brystbilleder af Helgener og Helgeninder; uden om den
midterste læses: S. P E ... (maaske har St. Peder været Kirkens Værnehelgen; se ogsaa
Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 82). Kirken blev restaureret 1868. Altertavlen er
et Maleri (fra 1870) af Carl Thomsen: Den barmhjertige Samaritan, i en efter Tegn.
af Arkitekt Gjellerup udfort Egetræsramme. Prædikestolen er et middelmaadigt
Snitværksarbejde fra Chr. IV’s Tid; Døbefonten fra samme Tid er af Træ, prydet med
et smukt sekskantet Messingbækken fra 1624. Taarnets to Klokker ere støbte 1631
og 1637 af Felix Fuchs. En Ligsten over Bjærgværksforvalter Michel Karmark († 1685),
hvilken tidligere laa i Kirken, tjener nu som Trappetrin ved Indgangsdøren.
„Lystgaarden“ Østrupgaard har bl. a. været ejet af Falle Pedersen, † 1702, og
hans Søn, Enevold Fallesen, † 1761, der var Borgmester i Kjøbenhavn og adledes 1758.
Senere ejedes den af Anders Dinesen til Gyldenholm og Trudsholm, som 1776 solgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
