Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vidstrup Sogn (Vennebjærg Herred) - Skallerup Sogn (Vennebjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Byen Vidstrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895)
og Andelsmejeri (Vangsholm). Tofte, Gaarde, Dalsgaarde.
Vidstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’
497. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en simpel Skraasokkel; Spor af et ældre Vindue i
Koret og af Syddøren. Den gamle Korbue er bevaret. Vaabenhuset, af store, røde
Mursten og med Kamgavl, er fra Middelalderens Slutn. Kirken har fladt Bræddeloft.
Alterskab i Barokstil (overmalet), med et Maleri: Chr. velsignende Brødet og Vinen.
Lille, romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1696 med rige Udskæringer i
Renæssancestil. I Vaabenhuset er indmuret en med Rebsnoninger og Stregornamenter
prydet aflang Granitsten. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
— Paa Kirkegaarden ligger en Alterbordsplade med Relikviegemme, af Granit.
Dalsgaard var fordum en adelig Sædegaard, der af Hr. Axel Lagesen Broks
„Forældre“ var pantsat til Tord Thomesen, hvis Vaaben var en Ørneklo, og som
1454 og 1477 skrev sig til D. Af hans Broder Knud Thomesens Enke og af hans
Søn Thomes Tordsen og hans Medarvinger indløste Hr. Axel Lagesen 1485 og
1490 D., dengang ogsaa kaldet Vidstrupdal.
Skallerup Sogn omgives af Maarup (hvori et Enklave), Annekset
Vennebjærg, St. Hans, St. Olai, Vidstrup og Tornby Sogne samt Skagerak.
Kirken, noget mod S., ligger 1 Mil V. N. V. for Hjørring. De noget
højtliggende, ujævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede; ud mod Havet
er der store Flyvesandsstrækninger (Skallerup Klit, der nu for det meste
er beplantet). Østgrænsen dannes af Liver Aa; mod S. V. løber Knolde Bæk.
Fladeindholdet 1896: 5179 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 355, Byg 202, Havre 449, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 246, Grøntf. 54,
Kartofler 53, andre Rodfr. 170), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 885, Have
14, Skov 9, Moser 17, Kær og Fælleder 35, Hegn 8, Heder 33, Flyvesand 1685,
Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 286
Heste, 1697 Stkr. Hornkv. (deraf 1061 Køer), 1442 Faar, 1007 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 210 Td.; 48 Selvejergaarde
med 198, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 684 (1801: 453, 1840: 547, 1860: 642, 1880: 707), boede i 126 Gaarde
og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbrug, 78 af
Fiskeri, 92 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 28 vare
under Fattigv. Fiskeriet har en Del Betydning.
I Sognet Skallerup Kirke (1456: Skeldrop, 1484: Skieldrop) med
Præstegd. og de udflyttede Byer: Nørum med Forsamlingshus (opf. 1892);
Sønderlev med Skole og Mølle; Nørlev med Skole. Knolde og Præstholm
Huse (sidste i Enklavet), Gde. og Huse; Sønderlev-Klithuse. Hovedgaarden
Villerup har 17 3/4 Td. Hrtk., 244 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, Resten Ager.
Gaardene Størup, Hunderup, Klitgaard m. m. Sønder Vand- og
Vejrmølle, Nørre Vand- og Vejrmølle, Liver Vandmølle, de to sidste i Sønderlev.
I Sognet et Andelsmejeri (Viktoria) og et Fællesmejeri. Redningsstationen
Skallerup Klit (opr. 1898).
Skallerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
498. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og Vaabenhus
mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa en Granitsokkel. Den nordl. Portal er tilmuret, den sydl. noget forvansket; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
