Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skallerup Sogn (Vennebjærg Herred) - Vennebjærg Sogn (Vennebjærg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprindelige, runde Korbue af Kamp er bevaret; paa den sydl. Kormur er indsat to
Vinduesmonoliter. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft. Der er fundet Spor af
Kalkmalerier i Koret. Taarnet, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet (paa
Sydsiden staar EB KMZ 1800), Vaabenhuset og Sakristiet, ligeledes overhvælvede,
ere fra den senere Middelalder, alle af Munkesten, Sakristiets Fundament og
Taarnets nedre Del ere dog af Kamp. Taarnets Lydhuller ere senere tilmurede,
og de to Klokker, hvoraf den store er fra 1565 og den lille skal hidrøre fra et
omtr. 1807 strandet engelsk Skib, hænge i en Stabel paa Kirkegaarden. Alterbordet
er af Kamp med Relikviegemme; Altertavlen (overmalet) er i Renæssancestil fra 1600,
opsat af Hans Rosenberg; Prædikestolen, i samme Stil, er fra 1605; romansk
Granitdøbefont. Bag Alteret staar et godt Egetræsskab fra 1529 (restaur. 1895) med Indskr.
i Minuskler. I Koret en Stentavle med 64 malede Vaabener over Forfædre til Hans
Wulf Unger til Villerup og Hustru Berete Kaas (flere af Villerups Ejere have været
begr. under Koret og i Kirken). Foran Korbuen hænger et Krucifiks. I Korgulvet
en Ligsten af rødt Marmor over Præsten Hans Rosenberg, † 1640. I Koret to Plader
med Indskr. over Cl. Unger, f. 1703, † 1704, og Jens Duche til Villerup. — Paa
Kirkegaarden ligger en fredet, tidlig-middelalderlig Ligsten med hvælvet Overflade
(se Løffler, Gravst. Pl. XV).
Villerup skal i 14. Aarh. have tilhørt Stig Pedersen (Skovgaard) og er saa vel
gaaet i Arv til Sønnen Niels Stigsen, dennes Datter Kirsten, g. m. Otte Lunov, deres
Datter Nille, g. m. Jens Havel, og dennes Svoger Henrik Eriksen Smalsted; hans
Søn Otte Henriksen ejede V. 1436 og endnu 1486, derefter Sønnen Niels Ottesen
1493 og 1518, dennes Søn Otte Nielsen 1540, hvis Søn Henrik Ottesen ejede den
1596 og 1618; han døde uden Børn, men Enken Dorte Friis solgte V. 1626 til Claus
Kaas, der atter 1629 skødede den til Hans Wulf Unger, der ægtede hans Datter
Berete. Deres Søn Cl. U., † 1698, udkøbte 1679, 1684 og 1691 sine tre Brødre.
Hans ene Søn, Gjord Chrf. U. († 1706), fik V. med Tiende og Gods, (22, 12 og 146
Td. Hrtk.) medens Broderen fik Overklit. G. C. Ungers Enke Dorte Cathrine Giedde
ægtede Kapt. Gerhard Dideriksen Fischer, der faldt 1710 i Skaane, og derefter 1711
Oberst Bernhard Henrik v. der Lippe, † 1725. Han vilde 1721 stille V., med Grave
omkring og „tre kostelige Huse med Tagsten belagt“, Tiende og Gods (21, 20 og
217 Td. Hrtk.) til Auktion, men 1726 kom den ved Indførsel til Chr. Tausen, senere
Etatsr., hvis Enke Adelgunde Margrethe Wilken 1733 solgte den til Krigskommissær
Jens Duche, † 1743, for 10,000 Rd. Sønnen Jens Bircherod D. afstod 1744 sin
Arvepart i V. til sin Søster Maren, Ritmester Andreas Langes, der 1749 solgte den for
9400 Rd. til Peder Madsen Ilum, som 1756 solgte den til sin Broder Frands Ilum,
† 1764. Paa Auktion efter ham købtes den for 17,360 Rd. af Peder Baggesen Gleerup
fra Sebberkloster, der 1770 solgte den for 19,000 Rd. til Chr. Broerholt, som atter
1779 solgte den for 19,300 Rd. til Landforvalter paa Læsø Peder Zeuthen, † 1784,
hvis Enke Johannne Lindgaard døde 1785. Deres Svigersøn Poul Lang afstod 1786
sin Hustrus Part i V. for 3000 Rd. til sin Svoger og Medarving Espen Bruun, der
1813 overdrog V. for 9500 Rd. til sin Søn Sandflugtskommissær Peder Zeuthen B.,
som 1816 solgte den for 9500 Rd. S. V. og 12,188 Rd. N. V. til Peder Bjerring Wilsbek.
Aar 1865 blev den købt af J. E. Obel, 1882 for 112,000 Kr. af de Linde, der 1899
solgte den for 110,000 Kr. til den nuv. Ejer, A.Eriksen. — Hovedbygningen,
ved hvilken ses Spor af Gravene, er opf. 1802 og bestaar af 2 Fløje af Grundmur.
Jep Basse til Nielstrup skødede 1438 Synderleffgaard i Vennebjærg Hrd. til
Biskop Gert af Børglum; 1534 tilhørte den Børglum Kloster.
1484 nævnes Niels Palnesen af Knolde, Væbner (se Saml. til j. Hist. III S. 257).
I Sognet laa før Torstrupgaard, der i 14. Aarh. tilhørte Niels Jonsen, 1440 Jens
Andersen, men 1480 af Boel Jensdatter blev skødet til Hundslund Kloster.
N. og N. V. for Kirken har ligget Landsbyen Skallerup, der for længe siden er
ødelagt af Flyvesand.
Vennebjærg Sogn, Anneks til Skallerup, omgives af dette, Maarup,
Rubjærg, Jelstrup, Harridslev og St. Hans Sogne. Kirken, mod V. i Sognet,
ligger omtr. 1 1/4 Mil V. for Hjørring. De særlig i den vestl. Del
højtliggende og bakkede Jorder (Vennebjærg Kirkebakke, 221 F., 69 M.) ere
mod Ø. sortmuldede med Lerunderlag, mod V. sandede. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
