- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
512

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aars Sogn (Aars Herred) - Havbro Sogn (Aars Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(i Vald. Jrdb.: Stenwædlæ wat, ɔ: Stenvejlevad), Dronningholm, Gde.,
Slemstrup, Gde. Dybvads Vandmølle.

Aars S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.’s
Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 368. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (Norddøren og
Vinduerne tilmurede). Over Syddøren en halvrund Tympanon med Kors. Taarnet er
fra gotisk eller tidlig Renæssancetid, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten
(paa Muren: 1857 og 1877). Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet.
Vaabenhuset er vistnok fra Renæssancetiden. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus
i Gibs. Kalk fra 1554. Ny Døbefont af Sandsten. Prædikestol fra 1882 med gammel
Himmel over. Paa Stolestaderne Navnene Mette Jørgensdatter og Mette Sørensdatter
samt Aarst. 1666. Paa et Panel i Kirkens Vestende staar en Række Navne. I Skibet
Series pastorum og et Krucifiks fra Renæssancetiden. Mindetavle over Præsten Lorents
Pedersen Herch, † 1750. Ligsten over Provst Jens Nielsen, † 1651, og Hustru. I
Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskrift paa begge Sider: „Asser satte
denne Sten efter Val-Toke sin Drot — Stenen her vil stande længe og Val-Tokes
Navn vide bære“ (se Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 177 flg. og Wimmer, Danske
Runemindesm. I S. 101 flg.).

Dalsgaard i Aars Sogn nævnes 1509. — Palle Lind pantsatte 1415
Ovstrupgaard til Aars Kirke, som 1434 fik Skøde paa Gaarden af Jes og Per Mortensen. —
Fru Maren Krag til Rævhale nævnes 1654. — Slemstrup blev 1652 af Jfr. Elsebe
Sandberg solgt til Henrik Bille og 1654 mageskiftet til Peder Harbou, hvis Hustru
Maren Mund døde her 1661. Sønnerne Peder og Claus H. skrev sig 1666 og 1682
hertil; men i alt Fald den sidste havde kort før sin Død 1667 skødet Gaarden til
den bekendte Guldmager Vald. Daa.

I et Tingsvidne af 1492 fortælles, at i Bondekrigen under Chrf. af Bayern
„Piisselhøw og Slemstrup bleve brændte, da blev Rwnslycke ogsaa brændt, og var her
Orlog og Krig i Landet, da det blev brændt“ (D. Mag. 3. R. III S. 261).

I Rævemose ved Gundestrup fremdroges 1891 i 1 1/2 F. Dybde et pragtfuldt,
interessant Sølvkar fra den ældre Jærnalder (vistnok 1. Aarh. e. Chr.). Det er omtr. 1 1/3
F. højt, 2 F. 2 T. i Gnmst. og er samlet af flere Stykker: en lav Kumme, paa hvis
Bund der ligger en kredsrund Plade, og til hvis Rand der er føjet en lodret opstaaende
Overdel, bestaaende af en ind- og udvendig Række firkantede Plader, der have været
forbundne indbyrdes og med Kummen ved Jærnbaand og foroven baaret et
Kantbeslag med Bæreringe. Pladerne ere prydede med graverede eller opdrevne Figurer,
der gengive dels formentlige Guder og Gudinder, dels forskellige Scener (Dyrekampe,
Krigeroptog m. m.) og Dyr, alt blandet mellem hinanden uden Orden. Karret, der
vistnok er forfærdiget her i Landet, har sikkert været benyttet ved religiøse
Ceremonier; det har været hensat i Mosen som Offergave til Guderne, forsætlig skilt i
sine enkelte Bestanddele. En af de firkantede Plader og det meste af Kantbeslaget
manglede (se S. Müller, i Nord. Fortidsminder I S. 35).

Ved Tolstrup er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje.

I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at naar Præsten enten i Aars eller Havbro
døde, skulde de to Sogne sammenlægges.

Havbro Sogn, Anneks til Aars, omgives af dette, Ulstrup, og V.-Hornum
Sogne samt Gislum Hrd. (Farsø og Vonsild S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Løgstør og 3 1/4 Mil S. V. for Nibe. De
ujævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder med
Lerunderlag. Ved Sydvest- og Vestgrænsen løber Trend Aa. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Løgstør til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 3107 Td. Ld., hvoraf 1215 besaaede (deraf med Rug
240, Byg 156, Havre 523, Spergel 31, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 71, Kartofler
75, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 762, Have 21, Skov
17, ubevokset 10, Moser 25, Kær og Fælleder 498, Hegn 5, Heder 23, Veje og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free