Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havbro Sogn (Aars Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 970 Stkr. Hornkvæg (deraf 490
Koer), 556 Faar, 655 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 126 Td.; 30 Selvejergaarde med 110, 45 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 484 (1801: 214, 1840: 277, 1860:
319, 1880: 444), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat.
Virksomh., 392 af Jordbr., 4 af Gartneri, 34 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk.
Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Havbro (Nørre- og Sønder-H.), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Bageri og Planteskole; Jelstrup,
ved Landevejen. Hovedgaarden Mølgaard har omtr. 26 Td. Hrtk.,
omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 400 Eng og Kær, 20 Plantage, 3 Have, Resten
Ager; til Gaarden høre udmærket Tørveskær og 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods.
Lyngborg Huse, Annekshuse. Havbrogde., Torsgde. og Bandsholm, Gde. og Huse.
Havbro S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 369.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mølgd.
Kirken (1517 kaldet St. Karens Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen, eet Vindue og begge Døre ere bevarede
(Norddøren tilmuret). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra
gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med
et Maleri (Paaskemorgen, Kopi). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1882. I
Skibet et Krucifiks. Paa Korvæggene er der fundet Rester af Kalkmalerier (se Magn.
Petersen, Kalkm. S. 52).
Mølgaard var 1406 en Del af Hr. Erik Iversen Lykkes mødrene Arv. I 16. Aarh.
ejedes den af Jak. Seefeld til Visborg, som 1581 mageskiftede den til Laurids Munk
til Nysum († 1601), der saa herefter tog Ophold paa M., som tilfaldt Sønnerne Niels
og Søren Munk. Dog vare de ikke Eneejere, thi de afkøbte før 1616 deres
Morbroder Niels Mund en Søsterlod i Gaarden, hvilken deres Moder Karen Mund og
hendes anden Ægtefælle Ernst Diede havde i Brug, og 1618 oplod Ernst Diede
dem sin Hustrus Halvpart i Gaarden. Disse Brødre ejede M. til deres Død henh.
1652 og 1666, og 1667 solgte saa Christen Nielsen Munk M. (9 Td. Hrtk.) med 1
Gd. og 2 Bol til Claus Harbou til Slemstrup, der straks efter udlagde den for Gæld
til sin Svoger Anders Schiøning i Havbrogd., † 1693, hvis Enke Else Pors ægtede
Chr. Daniel v. Stoltzig, der 1717 solgte M. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, med
hvis Datter Andrea Kirst. Gaarden kom til Konferensr. Henrik Hielmstierne; han solgte
1749 M. (11, 16 og 257 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Wulff Casp. v. Lüttichau, hvis
Enkes Dødsbo 1775 skødede den (11, 36 og 221 Td. Hrtk.) for 16,750 Rd. til Lieutn.
Fr. Rubeck Chr. Bülow („Herregaardsslagteren“, † 1819), der 1774 havde ægtet Eva
Louise Lüttichau og 1796 solgte M. (11, 63 og 305 Td. Hrtk.) for 39,000 Rd. til
Hans Juul Glud, som 1803 skødede den for 51,000 Rd. og 100 Dukater til Peder
Kjeldsen, † 1846, hvis Familie endnu ejer den; den nuv. Ejer, Chr. Kjeldsen, fik den
1880 (efter at Bøndergodset var delt mellem Arvingerne; det er senere bortsolgt)
for omtr. 180,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. i Slutn. af 18. Aarh., bestaar af
3 Fløje i 1 Stokv., dels af Grundmur, dels af Bindingsværk; den nuv. Ejer har
tilbygget en Kvist paa Midtfløjen. (Om Mølgd. se Saml. til j. Hist. VI S. 81 flg.).
Havbrogaard ejedes 1401 af Lille Munk, 1454 af Gunde og Søren Munk, 1471
af Peder Munk, 1502 af Søren Munk, 1542 og 1565 af Peder Munk, 1577 af Niels
og Jens Munk; sidstnævnte døde 1636, og H. kom saa til hans Datter Anne, g. m.
Niels Munk til Mølgd., † 1652, og deres Søn Laurids M., † 1677; denne sidstes Søn
Bagge M. ejede endnu 1687 H., men maa have skilt sig ved den, thi 1698 blev H.
Sædegaard (12 Td. Hrtk.) af Mads Jensen Brøndum og Hustru Else Marie
Pedersdatter Dons solgt til Paul Lauridsen fra Hammelmose; 1699 udgav de dog et nyt
Skøde paa den til Mag. Chr. Christensen Stistrup, Provst og Præst i Ullis. Else
Dons havde arvet H. efter Anders Schiøning til Mølgd. Siden kom den til And.
Kjærulf ved Indførsel hos dens dav. Ejer Jens Jensen, men Kjærulfs Dødsbo solgte
den 1737 ved Auktion til Borgmester H. Himmerich Grotum i Aalb. († 1768) for
282 Rd.; han solgte den (12 og 49 Td. Hrtk.) til Student Peder Bering i Viborg, der
1779 solgte den (12 og 62 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til Bülow til Mølgd., der lagde
den ind under denne Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
