- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
986

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmus Sogn (Sønder Herred) - Tirstrup Sogn (Sønder Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Jørgen Arenfeldt havde indrettet til sig, og hvor han skjulte sig, naar
Kreditorerne kom til Gaarden. De tidligere Grave og Volde ere udjævnede og til Dels
benyttede til den store, smukke Have. Ladegaarden ligger V. for Hovedbygningen. —
Mellem Søen og Kysten ligge 3 Ulvegruber (4-5 Al. i Firkant, nu overgroede),
anlagte til Udryddelse af Ulvene. Om R. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 147 flg.

Da Rugd. bortmageskiftedes 1578, lod man for at holde Hr. Jens Simensen
skadesløs Præsten i Lyngby-Albøge bytte Kald med ham, dog saaledes at denne Præst
foruden at faa Rosmus Sogn beholdt Albøge Sogn og Lyngby Præstegaard, medens
Fævejle (se S. 981) overlodes Hr. Jens († 1579) som Præstegd. Ved Kongebrev af
1581 bleve Lyngby og Albøge atter forenede („som de altid tilforn have været“), Rosmus
blev Anneks til Hyllested og Hoed til Aalsø. (Se Kirkehist. Saml. 3. R. III S. 102 flg.).

Ved Ørup er der fredlyst en lille Langdysse, ved Balle en Runddysse og et
Dyssekammer af sjældnere Form.

Tirstrup Sogn omgives af Annekset Fuglslev, Hyllested, Rosmus,
Lyngby, Albøge, Nødager og Feldballe Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger
1 1/2 Mil N. for Æbeltoft og 2 1/4 Mil S. V. for Grenaa. De især mod
N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med
en Del Skov (Hestehave, Nørresk., Søndersk., Søholt Sk. m. m.). Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft.

Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1626 besaaede (deraf med Hvede
61, Rug 436, Byg 254, Havre 408, Boghvede 21, Bælgsæd 16, Spergel 40, Frøavl
60, Blands. til Modenhed 125, Grøntf. 18, Kartofler 70, andre Rodfrugter 117),
Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 930, Have 54, Skov 459, ubevokset 30,
Moser 81, Kær og Fælleder 56, Heder m. v. 324, Veje og Byggegr. 58, Vandareal
m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 561
Køer), 822 Faar, 479 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 199 Td.; 37 Selvejergde. med 183, 74 Huse med 16 Td. Hrtk. og 50
jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 770 (1801: 308, 1840:
554, 1860: 693, 1890: 902), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40
levede af immat. Virksomhed, 501 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 163 af Industri, 30 af
Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tirstrup (1235: Tistorp, 1404: Tyffstorp), ved
Landevejens Deling, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet
1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,158 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt.,
Reservef. 3695 Kr., Antal af Konti 274), Mølle, Kalk- og Teglværk, Kro,
Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Telefonst.; Drammelstrup (1203:
Dragmosthorp) med Fattiggaard (Raamosegd.) for Tirstrup-Fuglslev,
Hyllested-Rosmus og Lyngby-Albøge Komm. (opr. 1880, Pl. for 67 Lemmer);
Øksenmølle med Vandmølle; Graaskgaarde. Nøruphuse. Hovedgaarden
Høgholm har 32 Td. A. og Engs Hrtk. og 7 1/2 Td. Skovsk., 560 Td. Ld.,
hvoraf 150 Eng, 150 Skov, Resten Ager; 5 Huse. Hovedgaarden
Bjørnholm har 22 Td. A. og E. Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 352 Td. Ld.,
hvoraf 64 Eng, 46 Skov, Resten Ager; desuden 2 1/2 Td. H. Fæstegods.
Drammelstrupgaard har 12 1/2 Td. H., 186 1/2 Td. Ld., hvoraf 12 1/2 Eng,
5 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Nøruplund, Gd. Skramsømølle, Vandmølle.

Tirstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en
Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Høgholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets
Vestside, Sakristi mod N. og Gravkapel mocl S. Skib og Kor vare oprindl. opf. i
romansk Tid af Granitkvadre, men bleve nedbrudte i 2. Halvdel af 15. Aarh.,
hvorefter den nuv. Bygning opførtes 1465 („Hellig tre Kongers Kirke“, ifl.
Præsteindberetn. fra 1623 dog indviet til St. Botulf) af Otte Nielsen Rosenkrantz, væsentlig
af Munkesten, med 5 Hvælvingsfag og tresidet Afslutn. mod Ø. Fra omtr. 1535

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/1032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free