Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tirstrup Sogn (Sønder Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidrøre Gravkapellet og Sakristiet (hvælvet), begge med Kamgavle. Senere tilføjedes
det mod V. aabne Taarn. Paa Kirkens Nordside laa et Vaabenhus, der for omtr. 20
Aar siden nedbrødes, hvorefter det nuv. opførtes. Altertavlen er et gotisk Snitværk fra
omtr. 1500, med Gudfader med den korsfæstede m. m. Døbefont af Kalksten, vistnok
fra omtr. 1500. Paa Døbefadet Juulers og Parsbergers Vaabn. Ejendommelig
Prædikestol af Kalksten med Løvværk, fra 15. Aarh., vistnok Landets ældste (se Tegn. af æ.
n. Arkit. 1. S. 1. R. Pl. 2). Ligsten 1) (med Portrætfigurer) over Hr. Niels Eriksen
Rosenkrantz, † 1516, Hustru Fru Birgitte Thott og Datter Jmfr. Katerina, 2) (med
Portrætfigurer) over Just Høg, † 1649, og Hustru Anne Rantzau, † 1656. Epitafium
over Præsten Ole Christensen Nørup, † 1671, med Hustru og 5 Børn. Lille
Krucifiks fra c. 1200, et større fra 15. Aarh. I Gravkapellet hænge 5 Egetræs Mindetavler
fra 1535 over Medlemmer af Slægten Rosenkrantz; smstds. en Kiste med Liget
af Lovise Dorothea Sehested, f. Lengnick, † 1795. Under Kapellet en muret
Begravelse med flere Kister, deribl. Fru Elisabeth Høgs, † 1676, og Hr. Iver Høgs, † 1683.
Høgholm tilhørte i 14. Aarh. Familien Hvide og kaldtes da Bjørnholm. 1361
ejedes den af Marsk Stig Andersen, der havde arvet Godset efter sine Forfædre og
selv opførte Gaarden († 1369), hvorfra han ledede den jydske Adels Oprør og trodsede
Kongen. B. arvedes af hans Sønnesøn Hr. Anders Ovesen, † omtr. 1420, hans Søn
Ove Andersen († ügift), dennes Moder Fru Else Krognos, der bragte den til sin 2.
Ægtefælle Hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz († 1477), der udløste sine Medejere
Ove Tagesen Reventlow og Henrik Tagesen R. († 1441; hans Andel i B. skænkede
Kongen efter hans Henrettelse til Otte Nielsen R.), skaffede Bjørnholm Birkeret 1459
(senere Høgholms Birk, ophævet 1812) og efterhaanden sammenkøbte betydeligt Gods.
Derefter fulgte Sønnen Hofmester Erik Ottesen R., † 1503, der ogsaa udkøbte flere
Parthavere, Sønnen Niels Eriksen R., † 1516, Søn Henrik Nielsen R., † 1537, dennes
Broder Chrf. R., † ugift 1561, hvorefter H. deltes i flere Dele, der ejedes af Krabber,
Thotter, Skramer o. fl., af hvilke Chrf. Rosenkrantz’s Søster Annas Børn med
Rigsmarsk Tyge Krabbe, nemlig Rigsr. Erik Krabbe († 1564), Niels Krabbe til Hessel
og Morten K. til Bøgsted, fik den største Del. Erik Krabbes Søn Chr. Kr. arvede
Faderens Del og sammenkøbte en stor Del af det øvrige. Senere kom B., rimeligvis
ved Salg efter Chr. Krabbes Død, til Just Høg til Østrup, der ejede Gaarden 1626,
samlede en Del af Godset (1627 solgte Fru Ellen Rostrup til Jfr. Abel Bryske en
Andel i B., som hun selv havde købt af Hans og Iver Dyre, samt Jørgen Kruse) og
døde 1649; dernæst hans Søn Erik H. († 1673), dennes Søn Iver Juul H., der af
B., Fævejle og Lykkesholm under 30/3 1681 fik oprettet Baroniet Høgholm († 1683),
hans Enke Fru Hille Trolle, g. 2. m. Generallieutn. Palle Krag, hendes Søn af 1.
Ægteskab Baron Niels Trolle H. († ugift 1700), efter hvem Moderen beholdt
Stamhuset til sin Død 1722, hvorefter det tilfaldt Grev Chr. Danneskjold-Samsøe, † 1728;
Sønnen Grev Fr. Chr. D.-S. solgte, ifl. kgl. Tilladelse af 1748, Baroniet H. 1753 til
Grev Adam G. Moltke til Bregentved, der 1754 solgte det (H. 64, 108 og 324,
Fævejle 40, og Lykkesholm 20, 63 og 275 Td. H.) til Gehejmer. Volrath Aug. v. d.
Lühe, der 1761 solgte H. til Oberstlieutn. Palle Krag v. Hoff til Ryomgd., som atter
1766 solgte [Baroniet (125, 171 og 642 Td. H.) til Generallieutn. Joh. Fr. Sehested
(† 1784), hvis Enke Pauline Fabricius Tengnagel solgte (ifl. kgl. Bevill. af 1801)
1802-3 Fævejle og Lykkesholm, og 1804 H. (64, 38 og 297 Td. H.) ved Aukt. til
Overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285,200 Rd. Han solgte den 1805
til Generalkrigskommissær Marcussen, som bortsolgte Godset og to Parceller af
Hovedgaarden, Bjørnholm og Nygaard (sidste i Lyngby S.). Som Kreditor i Marcussens
Opbudsbo solgte Regeringen H. 1822 ved Aukt. til Oberstlieutn. J. E. Adler, som
faa Aar efter blev Baron, hvorimod Privilegiet med Frihedshartkornet efter 10 Aar
skulde inddrages; han solgte H. 1835 for 46,000 Rd. til Laur. Ingerslev, der 1836
solgte den for 41,000 Rd. til M. Kirketerp, hvis Enke overdrog den 1874 til den
nuv. Ejer, Sønnen C. S. Kirketerp, for 125,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning,
ved Landevejen, er opf. 1788 i moderne Stil og bestaar af en Fløj i to Stokv. Den
gamle middelalderlige Borg, der laa paa s. Sted paa en firkantet Banke, omgiven af
Grave, er for længe siden nedbrudt; kun Murstensbrokker minde om den. Mod Ø.
og V. var den utilgængelig ved Vand og Mosedrag; mod S. V. og N. Ø. laa der
to befæstede Gaarde Drammelstrup og Obdrup, af hvilke især den sidste var et
vigtigt Udenværk, bestaaende af eet Taarn, hvoraf der endnu ses Levninger (se S. 982).
Det nuv. Bjørnholm — saavel som Nøruplund — er som nævnt Parcel af
Høgholm; den har fra 1842 været i Familien Sechers Eje; nuv. Ejer er P. N. Secher,
der overtog den 1898 for 160,000 Kr. Hovedbygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
