Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og der blev øst med et bundløst Sold,
Og præket om Fred og Maadebold;
Men Misfornøielsens Djævel sneg
Sig over Jorden og drev sin Leg;
Den listed sig ind i Hytte og Slot,
Med ængstende Tvivl og isnende Spot;
Den rokked ved Alt, den gnavede skjult,
Saa Alt blev tomt og underligt huult.
Og Tiden ligned en sminket Gjek,
Den skjulte med Smiil de slappe Træk;
Den mærkede Øxen ved Træets Rod,
Den aned Vulkanen, hvorpaa den stod. —
Og der blev født en Slægt uden Ro,
En Slægt uden Tillid og Barnetro;
Den hvirvled sig i den vildeste Dands,
Den gabede midt i Blændværkets Glands;
Hvad Tænkerne skrev, bvad Skjaldene sang,
Det havde for den ei Livsfyldens Klang.
Den lyttede med Forventningens Vee,
Som skulde nu brat det Mægtige skee;
Den vented og vented paa Skjæbnens Dom,
Den raabte: Kom ind! Men Ingen kom:
Den nye Messias, den nye Prophet,
Som Sværmerne spaaede, blev ikke seet,
Og Ingen tændte det Sandheds-Lys,
Hvorpaa man haabed i Tvivlens Gys.
Hvad hjalp den grublende Menneskekløgt,
De Vises Steen blev forgjæves søgt.
Det syntes Alt som et Kredsløb dumt,
Hvori det Krumme blev evig krumt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
