Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Nøden fik man dog aldrig Bugt,
Og Frihedens Tempel blev evig lukt. —
Det var, som Livet i Fredens Skjød
Var viet ind til en langsom Død,
Det var, som skulde dets Pulse staae,
Hvad eller Gjenfødelsens Time slaae.
Den kom, den kom, den ventede Stund,
Den brast under Foden, den hule Grund.
Den mørke Sky har sit Lyn udsendt,
Og Freden, „den evige Fred“, er endt.
I Oprør vælter sig Tidens Flod,
Dens Bølger er farved med Menneskeblod;
Dens dybeste Bundfald af Had og Nag
Er stegen for Lyset og kommen for Dag,
Og alle de Suk, som i Stilheden lød
Om Menneskeslægtens gamle Nød,
Om Menneskeslægtens skuffede Haab,
Er voxet til et Befrielsesraab —
Et Raab, der henfarer med Stormens Suus,
Saa Troner vakle og styrte i Gruus;
Og Folkevilliens Kæmpe stor
Opløfter paany sit Hoved paa Jord;
Den kneiser i Sky med Titanens Trods:
Jeg vil ei behandles som død Kolos!
Jmens J seirede Blændværkets Fest,
Stod jeg derude i Slud og Blæst.
Nu vil jeg smage den Lykke engang,
Hvorom mig i Drømme Guds Engle sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
