Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
I forhold til verdensstadens larm og munter
hed levede hun stille dernede. Men det friskt
pulserende liv udvidede hendes synskreds, og
hvad der var hovedsagen: hun gjenvandt sin
sundhed.
Vendt tilbage til Eidsvold grebes hun af
trang til at prøve sine kræfter. Dog anede bun
langtfra, i hvilken retning hendes arbeide skulde
blive af saa stor betydenhed. Sandsynligvis
havde hun end ikke anelse om, at de rige for
fatteranlæg, der laa i slegten, var gaaede i arv
til hende.
At vække gjennem personlighedens magt,
fra scenen at tolke digternes verker var hendes
stille ønske. 1 ) et ønske, som tidsforhold og
familieforhold i lige høi grad modsatte sig.
Dengang syntes det en umulighed, at en ung
dame, der, naar hun besøgte Kristiania, var gjest
i de mest aristokratiske famiiier, en sjælesørgers
J ) Se: „I de lange nætter 1 ’ (S. 84 og 85), hvor det
bl. a. heder: „Ja, kjære venner, jeg har elsket
scenens kunst alvorligere end I tro, lidenskabe
ligere, mere udholdende end det har været gavn
ligt for mit livs tiltredshed. Åt I ikke har merket
det. der jeg dog har vandret stille og übemerket
mellem eder i saa mange aar, kommer atter igjen
at, at det bedste i et menneske faar aldrig nogen
at vide. Ja, jeg erkjender denne kunst endnu for
at være den form. hvori mit sterkeste.. eiendomme
ligste liv naturligst vilde fumlet sit udtryk.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
