Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - I. Indledning. Erkesædets Oprettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede var hertil kommet et Bispesæde
i Stavanger ved Deling af det store vestlandske Stift. I de norske
Colonier og Skatlande var der opstaaet to Bispedømmer for Island, et
for Grønland, et for Færøerne, et for Orknøerne og Hjaltland, hvortil
kom et ældre for Man og Suderøerne. Besættelsen af de norske
Bispestole tilhørte i Virkeligheden Kongemagten, der ogsaa fra først af
havde doteret dem. Biskoppernes Indtægter fløde dels af dem tillagt
Jordegods, dels af Bøder for Forseelser mod Christenretten, dels endelig
af Pengeydelser fra Almuen (reiða). I Begyndelsen af det tolvte
Aarhundrede indførtes Tienden i Norge, efter allerede noget i Forveien at
være samtykt paa Island. Den deltes mellem Biskoppen, vedkommende
Sogneprest og Kirke samt de Fattige. Hvad Presteembederne angik,
maa det i det store taget antages, at der ved Fylkeskirkerne, der i
det Nordenfjeldske vare forholdsvis mange, ansattes Præster af
Kongen, ved Herredskirkerne af Almuen og ved Høgendes- (Privat-)
Kirkerne af vedkommende Eier.
I Thrøndelagen finder man Bisperne dels betegnede som Biskopper
af Nidaros, dels af Throndhjem. Disse Biskopper ere lidet kjendte, og det
ligger udenfor dette Skrifts Opgave at dvæle ved dem. Diøcesen
omfattede, som anført, Frostathingslagen i videste Forstand og strakte
sig over hele det nordlige Norge fra og med Søndmøre og saa langt
mod Nord, som norsk Befolkning fandtes, det vil sige over hele det
nuværende Nordlands og den sydlige Del af Tromsø Amter omtrent
til Malangen. Først i Haakon den gamles Tid trængte Christendommen
endnu længere frem i disse Egne. I det mindste i senere Tider og vel
allerede nu regnedes Herjedalen til Stiftet, derimod ikke Jemteland, der i
geistlig Henseende henhørte til Upsala lige til 1570. Munchs Formodning,
at det senere Hamars Stift indtil 1152 hørte under Nidaros eller
Throndhjems Stift, har aldrig fundet Indgang. Dog synes den nordligste Del
af Østerdalen idetmindste til sine Tider at have hørt til Erkestiftet.
Det kan endnu tilføies, at Munkevæsenet havde fundet Veien til
Norge og i det nye Erkestift gaves et Munkekloster og rimeligvis
ogsaa et Nonnekloster. Det første laa paa Nidarholm (Munkholmen ved
Nidaros), og tilhørte Benedictinernes eller Cluniacensernes Orden. Den
Beretning, ifølge hvilken dette Kloster oprindelig skulde være stiftet
allerede af Knut den mægtige, er i vor Tid modbevist af en dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
