Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magnus Erlingssøns ivrigste Tilhængere i Kampen mod Sverre. Han
holdt Hird og havde Huuskarle i sin Tjeneste og eiede i det mindste
et udrustet Krigsskib, og med dette ledsagede han 1181 Magnus til
Bergen. Af et senere Diplom vides, at Magnus har skjænket
Stavanger By til „St. Svithun“, en Gave, der siden inddroges af Kronen og først
under Haakon Haakonssøn kom tilbage til Bispestolen.[1] Skulde det
da ikke være sandsynligt, at hin Magnus’s Gave har staaet i
Forbindelse med denne Eriks Optræden og have fundet Sted samtidig hermed?
Til sin Overherre Eystein synes Erik at have staaet i bedste
Forhold, og naturligvis har han af og til besøgt Nidaros, der jo
tillige var hans gamle Hjemstavn. Med Vished vide vi, at han i 1178
var tilstede, da Eystein indviede den siden som islandsk Nationalhelgen
bekjendte Thorlak til Skaalholts Bispestol.[2] Det siges ogsaa
udtrykkelig i Sverres Saga, at Eystein skal have udpeget Erik som den,
han helst ønskede sig til Eftermand.
Eystein døde, som vi have seet den 26de Januar 1188. Paa et
Møde af Biskopper og mægtige Mænd bragtes det nye Valg paa Tale,
og Stemningen var for Erik, hvem Chorsbrødrene formodentlig
allerede havde postuleret,[3] men Kong Sverre havde ikke Lyst til at se
ham som Erkebiskop og anførte som Modgrund, at han var altfor
gavmild og vilde forøde Erkestolens Gods. Udfaldet blev dog, at Sverre
gav sit Samtykke, og Erik drog saa i samme Sommer (1188) til Rom for
at søge Bekræftelse og Pallium. Han opnaaede sit Ønske hos Paven,
Clemens III, og vendte ifølge Sagaen tilbage først efter et Aars
Fraværelse, Sommeren 1189. Senest 28de Januar 1189 har han imidlertid
været Erkebiskop, thi paa den Dag nævnes han saaledes i et af ham
erhvervet Pavebrev, der endnu er til i Original og indeholder et
Forbud mod alle norske Geistliges Deltagelse i Krigstog uden for
at yde Døende Kirkens Trøst og fraraade onde Gjerninger.[4]
Sverres Saga beretter, at Erik, da han tiltraadte det nye Sæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
