Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev vel modtagen af sine Chorsbrødre, om hvilke forøvrigt intet
nærmere vides paa den Tid. Med Kongemagten kom han derimod snart
paa den fiendtligste Fod, og han havde strax, om man tør tro Sagaen,
udæsket denne ved at tale i Domkirkens Chor mod Birkebenerne. Dog
har man en Forordning af Kongen, udstedt i Forening med Erkebispen
og de øvrige Biskopper, om Bansættelse for en Række Forbrydelser
mod Kirker og Præster, Krænkelse af Kvinder o. s. v.[1] Men Erik
nægtede Sverre at krone ham, medmindre Paven først dertil gav sit
Samtykke[2], han kom i Strid med Kongen om Erlæggelsesmaaden af
Bøder til Erkebispen, hvor han vilde opretholde den af Eystein
indførte Ordning, og han fastholdt sin Forgjængers Lovbog „Guldfjeder“
mod den ældre Lov, hvortil Sverre vilde holde sig. Navnlig blev der
en skarp Strid om Størrelsen af den erkebiskoppelige Hird. Her
optraadte Sverre meget alvorligt, hvorved det kom til skarpe Ord. Men
Kong Sverre var bestemt og forelagde de Mænd, som tjente Erkebiskoppen
ud over det af den ældre Lov tilladte Antal, en Frist af fem Dage,
efter hvilken de skulde være utlæge. Nu fandt Erik sin Stilling
utaalelig og drog strax bort, først til Bergen og derfra ud af Landet til
Danmark.[3] Det blev en lang Fraværelse, ja mere end fire Gange saa
lang som Eysteins i England.
Til at søge Tilflugt just i Danmark kunne flere Grunde have
bevæget Erik. For det første var jo det danske Kongehus beslægtet
med Magnus Erlingssøn og altsaa fiendsk mod Sverre, og dernæst kunde
Erik sikkert i Erkebiskop Absalon gjøre Regning paa at finde en
sympathetisk Beskytter og det saa meget mere, som der er Grund til
at antage, at de personlig have kjendt hinanden i Paris. Særlig har
maaske dog, saavidt jeg kan formode, Eriks Venskab med en anden
fremragende geistlig Mand i Danmark draget ham did. Dette var den
berømte franskfødte Abbed Vilhelm i Ebeltoft, en af Absalon omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
