Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - V. Guttorm. 1215—1224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først i det sidste Aar.[1] Da Innocents III døde (16 Juli 1216), maa
dog vel Guttorm have forladt Rom, da man seer, at Honorius III den
25 s. M. tilmelder ham og Norges øvrige Biskopper sit Valg.[2] Dog
kan dette heraf ikke med Sikkerhed sluttes.
I Norge hører man saa ikke noget om Guttorm førend efter Kong
Inges Død, der indtraf 23 April 1217. Erkebispen var da just paa
Visitats i Haalogaland, og Skule Jarl, der i ham haabede at have en
Tilhænger, vilde have Kongevalget udsat indtil hans Hjemkomst, hvilket
støttedes af Gregorius Jonssøn af Blindheim, men dog ikke skede.
Ogsaa af Chorsbrødrene skulde ved samme Tid flere have været uvillig
sindede mod den unge Haakon. Det viste sig ogsaa i det følgende Aar,
at Erkebispen viste sig uvenlig mod Haakon, da han gik til Offers i
Domkirken, men senere lod han dog Kongen vide, at han gjerne
vilde være hans Ven. Kort efter forlangte han dog i Forbindelse med
Skule, at Kongen skulde godtgjøre sin Herkomst ved Jernbyrd. Dette
Forlangende har en Mærkelighed, som jeg ikke tidligere har seet
paapeget. Thi paa det samme lateranske Kirkemøde, hvor sandsynligvis
Erkebispen selv havde været tilstede, vare Jernbyrd og andre
Gudsdomme udtrykkelig forbudte![3] Vel er det saa, at de ogsaa senere
forekom, og at det var nødvendigt for Kardinal Vilhelm at forbyde
Jernbyrden i 1247, efterat Forbudet ogsaa var overseet i Erkebiskop Sigurds
Christenret, men det skulde dog synes lidet rimeligt for en
Erkebisp at forlange en saadan Gudsdom fremmet efter det pavelige
Forbud. Gudsdommen løb heldig af i Bergen. Nogle Aar efter har der
(1222) fundet en Forklaring Sted mellem Guttorm og Kong Haakon;
Erkebispen sagde, at hans Uvenlighed mod Kongen i dennes Barndom
skrev sig fra „andre Mænds Raad“, men mere faa vi ikke at vide.
Som bekjendt, var Erkebispen Ordfører ved det store Rigsmøde i
Bergen 1223 og afsluttede dette med at erklære Haakons Rettigheder til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
