- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
39

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - V. Guttorm. 1215—1224

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Riget godtgjorte. Han anbefaler samtidig til Kongens Gunst den unge
Kongesøn Guttorm Ingesøn, der hermed forsvinder af Historien. Jeg
tror dog paa et andet Sted at have godtgjort, at Efterkommere
af denne Kongesøn kunne gjenfindes indtil henimod Aarhundredets
Udgang.[1]

Aaret efter hint Rigsmøde døde Erkebiskop Guttorm (6 Febr. 1224).

Af mærkelige Begivenheder i hans Regjeringstid forøvrigt kan
først anføres, at han erhvervede for Erkestolen den vigtige Rettighed
at slaa Mynt ved egen Myntmester, dog af saadan Renhed og Størrelse,
som af Kongen maatte bestemmes og „saalænge Erkebiskopperne ville
være Kongens Venner“; vi vide ogsaa, at Retten, da denne sidste
Betingelse ikke opfyldtes, for meget lange Tider blev tagen tilbage.
Brevet herom er bevaret, men savner, som hyppigt er Tilfælde, Sted og
Datum. Naar man har henført det til „ved 1220“, da er dette
vilkaarligt.[2] Sandsynligere turde det være, at Rettigheden er indrømmet
efter den omtalte Forklaring mellem Haakon og Guttorm i 1222,
maaske efter Rigsmødet 1223. I Danmark havde Erkebispen af Lund
allerede under Erik Eiegod opnaaet Andel i Mynteretten, hvilken der ogsaa
har været indrømmet andre Biskopper, medens den i Norge aldrig er
udøvet af andre Prælater end Erkebiskoppen.[3]

Dernæst maa vi erindre, at man under Guttorm finder de første
Spor af Tiggermunkes Optræden i Erkestiftet og i Norge overhovedet.
En Dominikanermunk, Salomon fra Aarhus, kom ved tilfeldige
Omstændigheder til Nidaros 1221, hvor Skule Jarl tog sig af ham.[4] Det
er muligt, at et Kloster for Brødre af denne Orden allerede strax er
grundlagt i Byen, men Sikkerhed for dets Tilværelse haves ikke førend
et Snes Aar senere, i 1240.[5] Det var dog da i fuld Virksomhed og
altsaa vel idetmindste nogle Aar gammelt.

Erkebisperne havde Ret til at visitere de øvrige Biskopper i
Kirkeprovindsen. Man finder 1221, at Pave Honorius III paalægger


[1] Se mine Bidrag til Reins-Ættens Historie i Norsk Lit. Tidsskrift 3 R. IV.
[2] Dipl. Norv. III. No. 1.
[3] Se om de danske Biskoppers Myntrettigheder: H. Olrik, Konge og
Præstestand i den danske Middelalder I. 261 fgg.
[4] Scr. R. D. V. 500.
[5] Lange, D. n. Klostres Hist. 2. Udg. 228 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free