Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Erkebiskop Sigurds Dage at være gjeldende, forbød anden Tiende
end den fra gammel Tid ydede, saaledes Baade-Tienden, Koleie- og
Ostetienden og Sæltienden, samt befalede, at der alene maatte betales
Tiende af den Skrei, som blev tilovers, naar Fiskernes Omkostninger
vare fraregnede. Chorsbrødrene Sighvat Lande og Audun Raude,
der begge vistnok have havt Præstekald heroppe (om Audun vides med
Bestemthed, at han havde Throndenes Kirke[1]) dømte Hr. Bjarne i
Pengebøder, og Audun maatte tilbagebetale Sagefald, som han havde
opkrævet for Løsagtighedsforbrydelser. Videre forbødes den Skik, at
Forældre skulde give Kirken Salt og Vox ved sine Børns Daab.
Endelig erklærede Bjarne, at alene Lagmændene skulde dømme ogsaa i
Sager, der angik Christenretten, ligesom i verdslige Sager, aabenbart
en Protest mod de Provster, som Hierarchiet ved denne Tid havde
forsøgt at indsætte som geistlige Dommere.[2]
I flere Henseender tør Regjeringens kraftige Tiltag have havt
almindeligt Bifald, navnlig fordi de af Kong Magnus gjorte
Indrømmelser i saa høi Grad havde forøget Geistlighedens Fordringer paa
materielle Ydelser af Menighederne. Imidlertid manglede der heller
ikke paa fromme Sjele, hvem den viiste Haardhed mod Præsteskabet
bedrøvede, og da der indtraf forskjellige sørgelige Begivenheder ogsaa
for Kongefamilien, saasom den unge Dronning Margretes tidlige Død og
et Par farlige Tilfælde for Kongen selv, undlod man ikke heri at see
en Himlens Straffedom. En vis Reaktion gjorde sig derfor gjeldende,
og som et Tegn til en mildere Stemning fra oven kan det betragtes,
at Kongen og hans Medregent Hertug Haakon i 1283 udstedte et
Beskyttelsesbrev for Nidaros Domkirke og Capitel, hvorved Erkesædets
Eiendom og Indtægter paany kom under Bestyrelse af Chorsbrødrene,
som da naturligvis ogsaa gjenvandt Raadigheden over sit eget Gods.
Hermed maa altsaa Jon Brynjulfssøns Herredømme over Kirkegodset
være ophørt. Men selve Brevet viser, at der ikke var Tale om at
opgive den egentlige Hovedsag, Tilintetgjørelsen af de nye Kirkelove og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
