Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10 October s. A. i Nidaros med stor Høitidelighed. Hvis det ei, hvad
jeg er tilbøielig til at tro, allerede er skeet før, er vistnok senest ved
denne Leilighed den Afgift af 800 Gylden (servitium commune) for hver
tiltrædende Erkebiskop nu bleven fastsat, hvilken siden (med Tillæg
af mindre Sportler, servitia minuta) vedblev at betales af følgende
Erkebiskopper lige til Reformationen.[1] Om Eindride vides neppe mere,
end at han sandsynligvis er den samme af dette Navn, der endnu var
Chorsbroder 1297.[2]
Om den nye Erkebiskops Herkomst vides Intet. At han har
hørt hjemme paa Oplandene, er dog tænkeligt, dels fordi vi først se
ham optræde i Hamars Stift, dels fordi en Brodersøn af ham, Andres,
har skjænket Halvardskirken i Oslo en Gaardpart i Lands Præstegjeld.[3]
Jørunds Regjering blev temmelig lang, men hverken ærefuld
eller lykkelig. Den hengik derimod under en bestandig Strid og
Uro, og herfor bærer Erkebiskoppen vistnok for en stor Del selv Skylden.
De Chorsbrødre, der foreslog Jørund for Paven, have udentvivl
gaaet ud fra i ham at finde en Mand, der vilde søge at opretholde
Jon Raudes hierarchiske Standpunkt. Dette var vist ogsaa Jørunds
egen Tanke, idetmindste i Begyndelsen. Vel vovede han ikke at
indtage nogen fiendtlig Holdning mod Kongen selv. Man finder endog
Jørund i 1289 som Kongens Ledsager paa Toget mod Danmark[4],
ligesom ogsaa Kong Erik og Hertug Haakon gjorde en Pilegrimsreise til
Nidaros samme Aar. Men Jørund lagde ligeoverfor andre sit
Sindelag noksom for Dagen. Først viste dette sig i islandske Anliggender,
ved hvilke her ikke skal dvæles, dernæst og fornemmelig i de
udfordrende Skridt, han vovede mod norske Høvdinger. Hr. Jon
Brynjulfsson blev bansat for sin Færd ved og efter Jon Raudes Fordrivelse.
Selv tog Baronen sig vistnok ikke meget nær af Banstraalen, men da
han om Høsten 1289 var paa Ringsaker ved Kongens Ophold her paa en
Pilegrimsreise til Nidaros, maatte han finde sig i at forlade Bordet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
