Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Erkestolens Ledighed strengt haandhævedes mod alle
Udenforstaaendes Indgreb, og herved har han ganske vist stræbt at paavirke
sine Vælgere til sin Fordeel. Meget maatte ogsaa synes at tale for
ham, ikke mindst hans Doctorgrad in utroque jure, altsaa baade
canonisk og romersk Ret, Videnskaber, som jo skattedes over alle andre.
Saa fandt da Valget Sted og det paa en høist mærkelig og hos os
vistnok meget sjelden anvendt Maade. Den sædvanlige Valgmaade
var nemlig det saakaldte scrutinium, hvorved samtlige Medlemmer af
Capitlet som ligeberettigede skriftlig afgav sin Stemme i Valgmødet.[1]
Men man kunde ogsaa vælge per compromissum, det vil sige udkaare
af sin Midte en eller flere Valgmænd (compromissarii), i hvis Haand da
Valget lagdes. Endelig gaves der en tredie Maade, den saakaldte
accessus, naar ingen skriftlig Stemmegivning fandt Sted, men en Art
Acclamation efter „guddommelig Indskydelse“ afgjorde Valget.[2] Den anden
Fremgangsmaade blev her foretrukken og til Compromissarier
udkaaredes Chorsbrødrene Paal Paalssøn, Sven Erikssøn og Haakon
Eysteinssøn. Dog skulde disse ogsaa lade de øvrige votere, men først stemme
selv, derpaa undersøge de øvriges skriftlige Vota og saa bestemme,
„hvo der var valgt af den større og forstandigere Deel“ af
Chorsbrødrene, med andre Ord de øvrige af disse fik en Art betinget,
raadgivende Stemme. Da det kom til Stykket viiste det sig dog, at samtlige
Stemmer vare faldne paa Paal. Om han selv har deltaget i Acten,
sees ikke, men han betegnes i Brevet derom ikke som Cantsler, men
kun som canonicus ipsius ecclesiæ (ɔ: Chorsbroder i Nidaros, hvad han
jo ogsaa blandt andet var) og som Professor (ɔ: Doctor) juris utriusque.
Hvad der imidlertid her er mærkeligt er, at man seer, at han trods
de mange geistlige Embeder, han havde vidst at samle paa sin Haand,
dog endnu (ligesom i sin Tid Eilif) ikke havde modtaget den
præstelige Vielse, men kun var in diaconatus ordine constitutus.[3] Han havde
altsaa endnu aldrig udført en eneste egentlig præstelig Handling, men
ganske levet for sine næsten helt verdslige Forretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
