Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskopsvalgene var aabenbart Efterligninger a£ Conclaverne ved
Pavevalg, og derfor blev ogsaa Valgets Udfald, som naturligvis Paal
modtog, saaledes som Skik var ved disse, strax efter Acten bekjendtgjort
høitidelig for clerus et populus i Nidaros. Det nye Erkebiskopsemne
havde nu at drage den ham allerede forlængst vel bekjendte Vei til
Avignon, hvortil han ledsagedes af nogle Chorsbrødre, maaske de
ovennævnte Compromissarier.
Her mødte ham ingen Hindringer. Valget blev paa sædvanlig
Maade prøvet af dertil beskikkede Cardinaler og befundet canonisk samt
derpaa bekræftet af Johannes XXII og Følgeskrivelser udfærdigede.
Indvielsen til det biskoppelige Embede var foretaget af Cardinalen
Hannibal, Biskop af Tusculum, inden 20 Decbr. 1333, og Paal kunde reise hjem
til sit Sæde.[1] Som Erkebiskop synes Paal Baardssøn at have været en
virksom Mand. Han har holdt en Række Provincialconcilier. Det
første fandt Sted allerede lige efter Hjemkomsten fra Avignon i
Nidaros 1334, det andet i Tønsberg 1336, det tredie i Nidaros 1341.
Atter i det følgende Aar 1342 vilde han samle et Concilium til
Bergen, der dog udsattes og bestemtes til at sammentræde i Konghelle
senere paa Aaret. I 1344 afholdtes atter et saadant Møde i Bergen.
Der haves ogsaa fra ham et interessant Hyrdebrev.[2]
Skjønt Erkestiftet var af saa uhyre stor Udstrækning, besluttedes
dog 1341, at Erkebispen skulde visitere hele sin Provinds, dog
personlig kun i det egentlige Norge. Denne Visitation, der skulde begynde i
Firdafylke, er dog neppe bleven til Virkelighed. Fra hans
Stiftsvisitatser har man en interessant Oplysning levnet fra 1342, da han
visiterede ved Steins Kirke (Bynæsset), der giver et Begreb, om
hvorledes det gik til ved Visitatser. Man seer, at han, som det havde været
Skik allerede før Jørunds Tid, var ledsaget af mindst tre Chorsbrødre
og en Notarius. I Sætestuen paa Kongens Gaard Stein adspurgte
Erkebispen „efter gammel Sædvane“ menige Bønder, (udentvivl
fra flere Bygder), om de havde noget at klage paa hans Provster, Præster,
Klerke eller andre hans Tjenestmænd, men Almuen udtalte sin
Tilfredshed med disse og takkede Erkebispen for den Hjælp, som hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
