- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
119

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



XVII.

OLAF I.

1350—1371.

I islandske Annaler hedder det, at ikke alene Erkebiskop Arne blev
et Offer for den store Mandedød, men at ogsaa alle Chorsbrødre i
Nidaros bortreves paa en, Lodin, nær. Denne Beretning gjendrives
heller ikke, naar man undersøger de rigtignok ikke ret mange
Chorsbrødres Navne, som ere bevarede fra hin Tid. Thi foruden hin Lodin
(Thoressøn)[1] finder jeg kun en eneste blandt disse, der vides at have
været Chorsbroder baade før og efter 1349. Men denne Mand, Arnulf
Steinarssøn, har ikke resideret i Nidaros, men i Oslo (hvor han hørte
hjemme og ligeledes var Chorsbroder, indtil han i Mandedødens Aar
gik ind i Hovedøens Kloster, hvis Abbed han senere blev), og det er
derfor naturligt nok, at Annalerne eller deres Hjemmelsmand have
bortseet fra denne fremmede Sinecurist. Men naar Annalerne videre
fortælle, at den nysnævnte Lodin ene skred til paa Capitlets Vegne
at udøve Valgret (eller Postulation) til Erkebispedømmet, tør man vel
neppe ubetinget fæste Lid dertil.

Det visse er, at den nye Erkebiskop blev Olaf, der var Abbed
af Nidarholm og for første Gang nævnes som saadan 1346. Vi finde
Olaf i Avignon seent paa Høsten det følgende Aar hos Pave Clemens
VI. I det første af de os her vedkommende Pavebreve[2] (3 Nov. 1350)
omtales intet forudgaaende Valg. Clemens besatte i ethvert Fald



[1] Levede endnu som Chorsbroder i 1358, D. N. VIII. No. 172.
[2] D. N. I. No. 322.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free