- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
120

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erkestolen ved Provision og angav, at han allerede i Erkebiskop Arnes
Tid havde besluttet selv at besætte Erkesædet, naar det maatte blive
ledigt, at han nu har erfaret, at saa er blevet Tilfældet, „og at han
har vendt sine Tanker paa Abbed Olaf, hvis gode Egenskaber han ved
troværdige Vidnesbyrd har erfaret, hvorfor han nu udvælger ham.“
Det er jo ogsaa klart, at Olaf ikke har kunnet præsentere sig for
Paven uden at medbringe Anbefalinger, men fra hvem, sees ikke. Lodins
Autoritet har neppe været tilstrækkelig, og usandsynligt er det da ikke,
at Kongen kan have virket for Olaf. Magnus vides ogsaa med temmelig
Vished selv at have været i Nidaros i den første Halvdeel af 1350,[1]
altsaa, som man maa antage, førend Abbed Olaf drog afsted, og det
kan da ikke tvivles om, at Ledigheden i Erkebispeværdigheden maa
have været af de Ting, som allermest maa have optaget ham under
Besøget ved den øde Domkirke.

Under 3 Nov. 1350 udstedte Paven ogsaa de sædvanlige
Følgebreve for Olaf. I hans Brev til Domcapitlet i Nidaros[2] antydes, at
Olaf, der altsaa allerede før sin Avignonsreise har udøvet Myndighed
i Stiftet, har fældet en Dom over nogle „Rebeller“, hvilken Paven
godkjender, men Sammenhængen hermed er os ubekjendt. I Tiden
mellem 15de og 30te Novbr. er Olaf bleven indviet og har modtaget
Pallium ved to Cardinaler. Den førstnævnte Dag kaldes han endnu
electus og indbetaler der 400 Gylden i det pavelige Kammer.[3] Men
den nye Erkebiskops tidligere Embede, Abbediet i Nidarholm, kom
ogsaa til at faa Udgifter ved hans Ophøielse. Det var nemlig blevet
„ledigt ved Curien“, og til alle geistlige Embeder, med hvilke dette
var Tilfældet, havde Paverne som bekjendt allerede i det foregaaende
Aarhundrede forbeholdt sig Provision. Denne blev naturligvis anvendt,
idet dog uden Tvivl Olafs Forslag er blevet fulgt. Til Abbed
provideredes 1 Decbr. 1350 Munken Halvard.[4] Endnu tales ikke om
Sportler i denne Anledning til det pavelige Kammer, men de bleve ikke




[1] I Febr. anmeldte han for Bønderne i Jemteland, at han stod i Begreb
med gjennem deres Land, hvor han vilde tilbringe Paasken, at drage i
Pilegrimsfærd til St. Olaf (D. N. III. No. 271), og 7 Juni s. A. finde vi ham i Bergen. (D.
N. III. No. 272).
[2] D. N. I. No. 323.
[3] D. N. VI. No. 197. VII. No. 224.
[4] D. N. VII. No. 225.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free