Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tildels endog i Norden, med hvis Anliggender han rigtignok aldrig fik
noget at bestille.
Men, hvad der nu især kom til at optage alle Nordboeres Tanker,
var Engelbrekts Opstand i Sverige. Den udbrød just paa den Tid,
det store Møde i Vordingborg tog sin Begyndelse, ved Midsommertid
1434. Allerede 16 August s. A. havde Engelbrekt tvunget det svenske
Rigsraad til i Vadstena at opsige Erik Huldskab og Troskab. Kongen,
der imidlertid var kommen til Kjøbenhavn, og der havde hos sig Aslak
og de øvrige norske Biskopper samt otte verdslige norske Raader, fik
saa disse til at skrive til det svenske Rigsraad om at tage Opsigelsen
tilbage.[1] Svenskerne svarede imidlertid kun med en udførlig
Redegjørelse for sine Grunde til at opsige Erik, ja opfordrede endog de
Norske til at bistaa dem imod ham.[2] Mæglingen blev altsaa
forgjæves, men Aslak har paa samme Tid nydt Begunstigelser af Kongen,
som synes at staa i Forbindelse med hans Villighed til at være med paa
den nysnævnte Henvendelse, thi det var nu, at Kongen frafaldt Resterne
af den betydelige Gjeld, hvori Erkestolen stod til ham fra Askells Tid,
og desuden skjænkede Aslak omtrent 100 Nobler „for at lade synge
Psalteren i Nidaros Domkirke“.[3] Denne „Psaltersang“ laa Erik meget
paa Hjertet. Han vilde, at „Psalteren“ uophørlig skulde synges i
Kirken ved Nat og Dag, idet dens Personer skulde løse hverandre af.
I flere danske Kirker søgte han at indføre den samme Skik, saaledes
i Lund, Roskilde og Frue Kirke i Kjøbenhavn. Geistligheden fandt
dette at være en Trældom, og paa de fleste Steder ophørte Sangen
vist snart, men i Kjøbenhavn holdt den sig dog til henimod
Reformationen.[4] I 1436 maa Aslak atter have været udenfor Norge, og han
har ved den Tid havt en Hjelpebiskop, en forøvrigt ubekjendt Mand,
Tideman,[5] der kaldte sig Episcopus Tranquilliensis, en Titel, under
hvilken flere Viebisper i Norden optræde i det femtende Aarhundrede.[6]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
