Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det pavelige Kammer følelig Reform. Dette Decret skulde Aslak snart
faa Anledning til at bringe i Anvendelse.
I Aaret 1434 maatte han drage til Danmark for som norsk
Rigsraad at deltage i det store Møde for alle tre Riger om Sommeren i
Vordingborg, hvor der forhandledes om Fred med Hanseaterne, med
hvilke Erik, som bekjendt, i saa mange Aar havde ført Krig. Mødet
var stort og glimrende og idetmindste tolv nordiske Biskopper vare
samlede, deriblandt foruden Aslak alle de øvrige norske samt desuden
Orknøernes og Færøernes Biskopper. Bergens Bispestol var ledig efter
Aslaks uværdige Eftermand Arnt. Kong Erik havde en Capellan,
Olaf Nilssøn, der, i det mindste i Navnet, var Kannik paa Hamar og
Sognepræst til Gran, hvem han ønskede til Biskop i det ledige Stift.
Man har ogsaa et Udkast til et Brev fra Kongen til Paven for at
skaffe Olaf Provision,[1] der dog, som jeg maa antage, aldrig er bleven
afsendt eller i ethvert Fald blev betydningsløst. Thi Aslak gik nu
anderledes frem. Han lod en tilstedeværende Kannik fra Bergen, Olaf
Jonssøn, som rimeligvis har havt sit Capitels Fuldmagt, skjønt saadant
ikke omtales, vælge Olaf Nilssøn til Biskop og modtage dennes eget
Samtykke til Valget, derpaa lod han et Document herom opslaa paa
en Kirkedør i Vordingborg med ni Dages Varsel for dem, der havde
noget at indvende, og da naturligvis ingen Indsigelse skede,
confirmerede han (13 Juli 1439) det stedfundne Valg, og rimeligvis er
Indvielsen ufortøvet paafulgt, thi Olaf optræder strax efter som Biskop.[2]
Fra nu af vare Besættelserne af de norske og vistnok ogsaa andre
nordiske Bispestole unddragne pavelig Indblanding i en Aarrække,
vistnok lige til Christiern I’s Thronbestigelse. Paven (Eugenius IV)
blev herefter neppe respecteret mere, Forbindelsen med Rom ophørte
i længere Tid, og i 1435 valgtes endog den sidste Modpave,
Kirkehistorien kjender, Felix V. Hans Myndighed blev ikke stor, men i
Navnet anerkjendtes han dog paa sine Steder, og som vi skulle se,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
