Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tydskland. Ogsaa i Norge skulde Afladshandel foregaa og blev ogsaa virkelig
dreven, uden at vi dog kjende meget til de nærmere Omstændigheder
herved. Fra Januar 1518 er der bevaret en udfyldt trykt Afladsblanket,
udstedt i selve Arcimboldus’ Navn samt dateret fra Nidaros, og den,
hvem Syndsforladelse her tilsiges, kaldes endog „Ericus Walkendorf
sacerdos“.[1] Men, ligesom Arcimbold utvivlsomt aldrig personlig har
været i Norge, kan denne Erik Walkendorf ikke være Erkebispen, men
er formodentlig en yngre Navne af ham, der har været paa Besøg hos
sin høie Frænde. I Aarene 1518—1520 ferdedes en „Legat“
(naturligvis kun en underordnet Fuldmægtig for Arcimbold) ved Navn Mag.
Conradus stadig i Bergen, hvor han et Par Gange var Gjæst paa
Slottet hos Jørgen Hansen, til hvem han oftere solgte de
Naturalpræstationer, Sølv, Sengklæder, Talg fra Færøerne, som han fik Fingre i.[2]
Christiern II gav Befaling til at arrestere Legatens Bytte i Bergen, og
der beslaglagdes virkelig Værdier af halvfjerde hundrede Mark.[3] Fra
Rom af kom 1520 streng Ordre til Erkebispen om at drage Omsorg for,
at alt, hvad der i Norge var samlet til Peterskirken, rigtig maatte blive
indsendt, men dette har neppe ført til noget.[4] Hvad der giver denne
sidste romerske Udpresning i vort Land en særlig Interesse, er, at den
berømte svenske Forfatter Olaus Magnus i denne Anledning synes at
være kommen til Throndhjem og at have gjort Reiser i det nordlige
og vestlige Norge, som det maa antages paa Arcimbolds Vegne, da
han vides at have været i dennes Tjeneste. Flere Bemærkninger om
vort Land i hans store latinske Verk skylde aabenbart denne Reise
sin Tilblivelse. Man seer, at han maa have staaet i Forbindelse med
Chorsbroderen Henrik Nilssøn, Rigshovmesterens uægte Søn, og han
har naturligvis ogsaa gjort Bekjendtskab med Erkebispen.[5]
Afladshandlerne skulde foruden at samle Penge ogsaa gaa paa Jagt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
