Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Haandskrifter. Man har en Beretning om et saadant i Nidaros,
en Codex af (hele?) Livius, som man har tænkt sig bortført ved
denne Leilighed. Men Fortællingen er usandsynlig og i ethvert Fald
ubevislig.[1]
Vi have allerede omtalt, at Christiern i 1510 forlangte en
Udrustning af 60 Mand fra Erkestolen til Krig mod Sverige. Senere bleve
Fordringerne og Byrderne endnu meget større, men det maa dog
erindres, at Erkebispen tillige var Kronens Lensmand for store
Strækninger af sit Stift. Han havde (dog ikke afgiftsfrit) det meste af
Thrøndelagen, ligesom allerede Gaute havde faaet det, ja synes ogsaa
at have havt Vardøhuus Len.[2] Men i 1517 maatte han til en
Begyndelse finde sig i at laane Kongen 800 Lod forgyldt og 800 Lod
uforgyldt Sølv, rigtignok mod at faa Helgeland som Pant.[3] I 1519, da
Kongen anstrengte sig til det yderste for omsider at undertvinge
Sverige gjennem en afgjørende Kamp, blev hele Norge beskattet med en
Strenghed, som vistnok hidtil var omtrent ukjendt.[4] At Erkebiskoppen
selv maatte faa dette at føle, siger sig selv. Først paalagdes det ham
at udruste 160 Mand til Krigen, men saavel han, som de øvrige
Biskopper og verdslige Høvdinger, kom i Stedet for at stille Tropper til
at betale Penge. Paa Eriks Part alene faldt en Sum af 9000 Mark i
rede Penge.[5] Samtidig havde Erkebiskoppen i Forening med
Rigshovmesteren Hr. Nils Henrikssøn taget activ Del i Grændsekrigen og
sendt Krigsfolk ind i Jemteland, som dog vare slagne af de Svenske.[6]
Man seer, at Erkestolen maa have havt overmaade mange Tjenere
at underholde og deriblandt mange væbnede Mænd. Det er at
beklage, at Kilderne yde liden Oplysning om dette vigtige Forhold.
Imidlertid skimte flere mærkelige Ting frem af de tilfældigt bevarede
Vidnesbyrd. En saadan Oplysning er det, at Erik Walkendorff, ganske
i Lighed med hvad vi vide om Erkebiskoppen i Lund navnlig i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
